HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_V h5

2 3 8 Vilh. Lorenzen paa over Refshalegrunden, til en delvis befæstet Holm skraas overfor Kastellet, kaldet „Kongens Ho lm“, med Orlogsværft mellem et stort trelænget Bygningsanlæg, der bringer Christian IV’s Søarsenal i Erindring. Mellem Befæstningslinien og Sejlløbet, er, dækket af Volden, planlagt en hel By — en mægtig Udvidelse af Christians­ havn nordpaa, der meget naturligt kan kaldes Ny-Chri- stianshavn. Med Christianshavns Tilværelse som selv­ stændig Stad var det forøvrigt forbi 1674, da den ind­ lemmedes i København. Og meget mu ligt staar Indlem ­ melsen i Forbindelse med de store Udvidelsesplaner. Thi bag dem ligger ikke alene den alt om talte glædelige Vækst i Stadens Indbyggerantal, men tillige en fanatisk Tillid til, at denne Vækst vilde tage til ud i Fremtiden i et stigende Tempo. At Ny-Christianshavn i et opfyldt Terrain maatte blive en Kana lby var givet og dens tre parallelle Kana­ ler opdeler den i tre Dele eller Holme, samtidig med, at det gam le Christianshavn udvides op til sydligste Ka­ nal. Det Parti af nordligste Holm, der ligger ud mod „Kongens Holm“, kaldes „Mastholmen“. Gadenættet — med Kaj- og Strandgader ud mod Kanaler og Sejlløb — følger Skakb ræ tp rincippe t, men er forøvrigt uden sær­ lig Interesse, ganske sagligt, uden nogensomhelst for­ mildende Omstændigheder — et ret nøgternt Ingeniør­ arbejde. Ny-Christianshavn er dog planlagt saaledes, at de to Kanaler korresponderer med den planlagte Dron­ ningens Kanal og den da alt udgravede Nyhavnskanal. Og paa m idterste Holm er i Midten udsparet en stor, rektangulær Plads — „Det nye Torv“. I disse Træk er der afgjort barokke Antydninger, særlig i Kanalflug­ terne. Hele dette stort tænkte Anlæg er i Virkeligheden kun den endelige og naturlige Konsekvens af Christian IV’s Udvidelse af den gamle Stad med Ny-København og