HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_IV h5
For øvrigt ogsaa Helstatens. Han tiltraadte Algreen- Ussings Andragende om Statsenhedens Betryggelse og forsvarede Martspatentet 1844; hans Ord havde Brod mod baade Slesvig-Holstenismen og de Nationalliberale. Gennemhuman i sine Synsmaader stred han for Sogne- baandets Løsning og en bedre Indretning af Fængslerne. Alt i alt naaede Stenfeldt dog ikke paa langt nær, hvad hans fortrinlige Ævner, Myreflid og overordentlige Kund skabsrigdom berettigede ham til. Skønt en fremstaaende Skribent og en Taler af Format, i Besiddelse af Klar hed, logisk Sans og en viss Patos, tabte han efterhaanden Terrain i Stændersalen: „den meget talende“ blev til sidst tavs. Hans Modstandere hæftede sig ved hans Fød sel („den sorte Jøde“ ), hans bureaukratiske Selvbevidst hed, Bedreviden og Indblanding i de mest uensartede Forhold, medens de oversaae hans administrative Be gavelse, Uhildethed og indtagende menneskelige og sel skabelige Egenskaber. Afgørende for J. A. Stenfeldts Skæbne blev dog først og fremmest hans ejendommelige Rodløshed i Tidehvervets voldsomme Brydninger; men Lødigheden af hans Gærning vil sikre hans Navn mod Glemsel. Efterladte Papirer i Rigsarkivet. Virkelig Justitsraad 1817. Etatsraad 1828. Virkelig Etatsraad 1846. — R. 1838. K. 1848. Maleri af Immanuel Tjerne paa Helsingørs Raadhus efter Fotografi af Originalmaleri i Norge. Lilt.: Fr. A lgreen-Ussing i Helsingørs politiske og Avertissements- Tidende 21. April 1858. H. N. Clausen: Mit Levneds og min Tids H istorie, 1877, S. 330. L. F. la Cour, anf. Arb., S. 5, 19—21, 27 28, 139, 141—43, 157— 58, 171— 72, 179—81, 256. Flemm ing Dahl, anf. Arb., S. 24, 26, 38, 59—60, 151—53. M. Galschiøt: Helsingør om kring Midten af forrige Aarhundrede, 1921, S. 17, 173, 299 303, 318—24. Samme: Sparekassen for Helsingør og Omegn 1829 1929, 1929, S. 23, 26— 32, 34—37, 44—47, 49, 53—56, 60—62, 65, 70. Hans Omkring Københavns Kommunalforfatning af 1840 ^Q 5
Made with FlippingBook