HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_IV h5

6 0 4 Flemm ing Dahl dermøde, der behandlede Martsministeriets Forslag til Valglov for den grundlovgivende Rigsforsam ling. I Stænderne var Stenfeldts Indflydelse størst i første Valgperiode, ikke m indst i formelle Spørgsmaal, f. Eks. ved Udformningen af Forretningsordenen. Navnlig i de tidligste „Sessioner“ trak han et tungt Læs; i Samlingen 1835— 36 var han saaledes Medlem af 10 „Komiteer“, i 5 af disse Udvalg tillige „Referent“, d : Ordfører. Den værdifulde Retænkning i Sagen om „Kjøbstædernes øko­ nom iske Bestyrelse“ (Købstadkommunalloven) var af­ fattet af ham, der i det hele, baade teoretisk og praktisk var Stændernes ledende Kommunalpolitiker, Ørsted alene fraregnet. Ganske v isst faldt hans Modforslag om en Tvedeling af Københavns Kommunalmyndighed ved Afstemningen, men samme Tankegang fandt Medhold baade i Kancelliet og hos Kongen og præger Anordning af 1. Januar 1840. Af betydelig Interesse var ogsaa Stenfeldts egne For­ slag: om Realundervisningens Fremme (1835), der for­ udsatte Nedlæggelsen af enkelte hensygnende Latinsko­ ler, deriblandt Helsingørs, om en Omorganisation af Fattigvæsenet ud fra en Sondring mellem absolut og relativt trængende (1838) og om en Revision af Nærings- lovgivningen i Danmark (1840); det første blev en Sejr, de to sidste Nederlag for ham. Politisk fremtraadte J. A. Stenfeldt som Talsmand for det moderate Frisind, „det reformatoriske System contra Bevægelsessystemet“. Hans Ideal var og blev A. S. Ør­ sted. I Kommunalforfatningen saae han den „sande Ba­ sis“ for det offentlige Liv; han var stem t for Stændernes Sammenslutning til een — raadgivende — Institution, men m isbilligede den konstitu tionelle Tendens. Selv loyal Konservativ og Forkæmper for et dygtigt Embeds­ mandsstyre, var han alle Dage den oplyste Enevældes og Christian VIIFs fuldtro Mand.