HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_IV h5

mæssige eller praktiske Grundlag, han fandt var det rette, og formulerende sine Synsmaader i digre, svært læste Be­ tænkninger. Imod gængs Tankegang forsvarede han be- staaende Monopoler, men fortolkede dem til Tider med Skønsomhed og lagde økonom isk Forstaaelse for Dagen; hans personlige Uven Overpræsident A. C. Kierulff tillagde alene ham inden for Magistraten „særdeles Ind­ sigt og Færdighed i Regnskabsvæsen og Bogføring“. 1842 modsatte Schåffer sig forgæves, at Orla Lehmann efter udstaaet Fængselsstraf atter tog Sæde i Borger- raadet, og samme Aar indbragte hans hyppige Særvota og noget ufordragelige Tone ham en pinlig Røffel fra Kancelliets Side; men Gang paa Gang førte han selv som Mindretal sine Synspunkter til Sejr, f. Eks. sin Modstand mod Nedlæggelsen af Stadsmusikantembedet 1830 af Hensyn til baade Musikkens og Publikums Tarv. I Strid mod Datidens, men i Pagt med Nutidens Tankegang var hans Kamp for Bevarelsen af Hovedstadens gamle Gade­ navne; ogsaa Ulfeldts Skamstøtte ønskede han opret­ holdt 1841. Ved sin Arbejdskraft, Forretningsdygtighed og stejle Fastholden ved Legaliteten kan Schåffer minde 0111 Stats­ m inister Stemann, med hvem han gentagende brød en Lanse i „De oplyste Mænds“ Forsamling, der i Juli 1832 skulde drøfte det forelagte Udkast til Stænderforordnin­ gen. Ikke uden Kløgt og Mod, men forgæves proteste­ rede han her mod Regeringsforslagets Valgretsregler, idet han hævdede, at Forfordelingen af Ikke-Grundejere dels var i Strid med Københavns Privilegier af 24. Juni 1661, dels betegnede en særlig Uretfærdighed mod Ho­ vedstaden, hvor „Lejetagerne“s Antal var fire å fem Gange saa stort som Grundejernes. Ogsaa det ømtaa- lige Spørgsmaal om Stændernes Forening bragte han paa Bane, men uden Resultat, og fremtraadte i det hele som Talsmand for mere liberale Anskuelser, end han forfæg­ Omkring Københavns Kommunalforfatning af 1840 597