HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_IV h5

5 9 6 Flemm ing Dahl Hans Plan til Stadens Brolægning vilde have krævet to Menneskealdre, og hans Strid med Statsmyndighederne om Omkostningerne ved Brolægningen af Kongens Ny­ torv førte til, at den 1833 paabegyndte Omlægning heraf standsede, saa Pladsen i Aarevis laa hen uden Brolæg­ ning, men i et Vildnis af Sten og Fyld. Det taknemme­ lige Københavnervid omdøbte Torvet til „Schåf ferhøj“, og Borgmesteren saae sig i 1838 nødsaget til at rykke ud med en trykt Redegørelse til Offentligheden for Ar­ bejdets Fremme; det afsluttedes dog først 1841. Nach- spielet blev imidlertid artigt nok, th i 1842 fastslog den kommunale Revision, at Embedsmænd inden for Bro­ lægningsvæsenet gennem adskillige Aar havde begaaet omfattende Bedragerier. Borgerrepræsentationen fordre­ de de paagældende sat under T iltale, men to af disse begik Selvmord, og man krævede da Undersøgelse ind­ ledet mod Schåffer og Mundt. De angrebne Borgmestre værgede sig dog med Næb og Kløer, Schåffer endog med en trykt „Erklæring til Kjøbenhavns Magistrat i An­ ledning af Borgerrepræsentationens Skrivelse af 1. Mai 1843“ (1843), og en kgl. Resolution i Sagen samme Aar gav dem bægge fuld Oprejsning, men Brolægningsvæse­ net blev dog 1844 paany underlagt en særskilt Forvalt­ ning. 1841 fik Schåffer Sæde i Komm issionen angaaende Stadens Belysning med Gas. Ogsaa fra anden Side havde man lagt Beslag paa hans Kræfter; saaledes var han si­ den 1819 Justitsdirektør i Asiatisk Kompagni, fra 1817 Medlem af Styrelsen for Undervisningsanstalten for Em- bedsmænds Døtre. I Samtid og Eftertid har Schåffer vundet Ry som en negativt indstillet, reaktionær, nærmest uforbederlig Kverulant, en summarisk Bedømmelse, der ikke holder Stik. Han var en flittig og grundig Arbejder, som gik til Bunds i enhver Sag for at naa til en selvstændig Dom om den, men stod til Gengæld stædigt fast paa det lov