HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_IV h5
til at øve afgørende Indflydelse paa Forfatningssagen ved sin moderat-frisindede Erklæring af 2. Januar 1831. Heri tilraader han — dels af statspolitiske, dels af for valtningsmæssige Grunde — Oprettelsen af særskilte Stænderforsamlinger efter prøjsisk Forbillede for Monar kiets forskellige Dele. De to Kancellier bør ufortøvet gaa i Gang med Udarbejdelsen, men som klogt beregnende politisk Taktiker ønsker han dog ikke foreløbig nogen Offentliggørelse af Forfatningsplanerne, idet Regeringen ikke maa kompromitteres, men derimod, at Nyheden efterhaanden skal sive ud, hvorved Stemningen i Hertug dømmerne vil beroliges. Kierulff, der her synes at have virket i Forstaaelse med J. S. Møsting, kunde alt i alt mødes med denne i politisk Syn; saaledes var bægge stemte for Indførelsen af en Stændertidende, ligesom de tilraadede Kongen Besindighed i Trykkefrihedsspørgs- maalet. Inden for Danske Kancelli indtog Kierulff en uafhængig Stilling uden for den Stemann—Ørsted’ske Partigruppering; i det hele fremtræder han som en selv stændig Karakter og betydelig Personlighed. Efterladte Papirer i Rigsarkivet og Københavns Stads arkiv. Virkelig Justitsraad 1815. Geheimekonferensraad 1845. — R. 1822. DM. 1824. K. 1831. S.K. 1836. Maleri af A. Muller 1835 (Frederiksborg). Marmor buste (sst.). Portrætteret paa Edv. Lehmanns Litografi af Prinsesse Marianes Modtagelse i København. Buste af Adelgunde Vogt 1841. Akvarel i Fam ilieeje. Litt.: C. Klitgaard: Kjærulfske Studier, 1914— 18, S. 239 f. N. C. L. Abrahams: Meddelelser af m it Liv, 1876, S. 167. V illads Christensen: København 1840—1857, 1912, S. 28, 204 ff., 220, 419, 430, 626. H. N. C lausen: Mit Levneds og min Tids Historie, 1877, S. 241 ff. Flemm ing Dahl, anf. Arb., S. 28, 45— 46, 68, 80—85, 99— 100, 107, 142, 157, 183—86, 195. Frantz Dahl: Frederik VI og A. S. Ørsted i 1826, 1929, S. XXXI, 138—42. J. Davidsen: Fra det gamle Omkring Københavns Kommunalforfatning af 1840 5 8 5
Made with FlippingBook