HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_IV h5

5 8 4 Flemm ing Dahl Straffeanstalterne 1822 og Komm issionen vedrørende Gadebelysningens Indførelse i København 1824. Ogsaa fra anden Side blev der lagt stærkt Beslag paa Kierulffs ualm indelige Arbejdskraft og Energi, flersidige Interesser og repræsentative Evner. 1827 valgtes han saa- ledes til Formand for Nationalbankens Repræsentant­ skab, 1841 til Medlem af den nydannede, men i øvrigt stærkt omtvistede og snarlig hensovede Forening til Ho­ vedstadens Forskønnelse. I Forening med Algreen-Us- sing, som 1844 blev Borgmester for 2. Afdeling, trak han endvidere Hovedlæsset i en Magistratskom ité, der skulde overveje, om Københavns Kommunalforfatning burde ændres, i første Linie, om Magistratens Organisa­ tion skulde omdannes fra kollegial til departemental. 1845 forelaa Udvalgets Betænkning, men K ierulffs Død 1846 og Ussings Udnævnelse til Deputeret i Danske Kan­ celli samme Aar virkede stærkt hæmmende paa Bysty­ rets fortsatte Arbejde med Forfatningsspørgsmaalet. Af langt større Betydning blev dog A. C. K ierulffs Ind­ griben i Rigets alm indelige Politik. I sin Egenskab af Politidirektør i Hovedstaden havde han dagligt Referat for Kongen, med hvem han konfererede om ethvert fore­ faldende Spørgsmaal, og hvis fulde T illid og uforbehold­ ne Hengivenhed han hurtigt vandt ved Velunderrettet- hed, klog Besindighed og maadeholdent-humant Frisind. Eksempler herpaa er K ierulffs forsigtige eller overlegne Handlemaade bl. a. i Dr. J. J. Dampes Sag (Komm isso­ rium af 1820), ved Studenterforeningens Stiftelse samme Aar, Undertrykkelsen af A. S. Ørsteds litterære Virksom­ hed 1826 og Uwe Jens Lornsens Fremtræden 1830. Hol- tens og Villads Christensens Skildringer af Kierulff, bl. a. som Ophavsmand til Politiets Knippelregimente, synes kun hjem let i spredte Avisindlæg og Gadedemonstra­ tioner fra et ukyndigt Publikums Side. Som Frederik VI’s fortrolige og Raadgiver kom han