HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_IV h5

5 6 4 Jean Anker af mangfoldige unge Risbøge, som tegnede til god Frem­ vækst. Skoven synes derfor at være blevet stærkt forhug­ get i første Halvdel af 18. Aarhundrede — meget Tøm­ mer anvendtes til Gærder og Plankeværker73) — efter­ som Markbogen 1683 beskriver den som bestaaende af en Del gamle Bøge og noget Underskov. Dengang reg­ nedes den at kunne fede 16 Oldensvin, medens Græs­ ningen var „heel ringe“ og kun mentes at kunne afgive Føde til 2 Kreaturer. Det omtalte Spurveskjulshus synes allerede at have eksisteret 1682, eftersom Markbogen anfører et Hus i Virum Vang, som var beboet af Joseph Andersen, fri for Skat og Skyld for T ilsyn med Vangene og Skoven. Det findes da ogsaa afsat paa Jens Sørensens lige nævnte Kort og bestod 1735 af 2 Længer paa 10 Fag.74) I 1744 boede her Skovfoged Anders Sørensen, eller „Anders Spurremand“, som man synes at have kaldt ham i dag­ lig Tale.75) Han var, som sine Forgængere, tillige Vange­ vogter og nød til Gengæld frit Hus og Græsning til 2 Køer samt 6 Rdl. 4 Mark i Pengeløn. Den anden Skov­ foged paa Frederiksdal, Friderich Jørgensen Schou, som boede i Nybrohuset, der 1735 bestod af 2 Længer paa 10 Fag i god Stand,76) havde Græsning i Hareskoven for 2 Køer og 2 Heste og i øvrigt samme Pengeløn som sin Kollega i Spurveskjulshuset. Ved Nybro laa desuden 73) I 1742 kunde den unge Spurveskjul Skov ikke længere afgive det nødvendige Tømmer til Hovmarkernes Indhegning, hvorfor det besluttedes i Stedet at hegne alle Markerne med de ovenfor om talte Stengærder, i alt ca. 950 Favne, hvis Opsætning kostede ca. 600 Rdl. Samtidig blev ca. 260 Favne ældre Stengærder reparerede. (Rentek. Kgl. Resol. 1742. Nr. 88 (30. April) (RA )). 74) Den i Note 17 anf. Beskrivelse af Frederiksdal 1735. 75) Anders Sørensens Bolig kaldes udtrykkelig Spurveskjuls­ huset. Selve Lyststedet Spurveskjul gaar dog kun tilbage til 1739, da Carl Hieronimus Gustmeyer købte Grund til det. 76) Den i Note 17 anf. Beskrivelse af Frederiksdal 1735.