HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_IV h5

Det ældre Frederiksdal 5 6 3 Gaards Skov, kaldet Frues-Skov,09) indtil et Sted kaldis Albuen, og derfra viidere over Stærrelyngen,70) indtil Kul-Huuset, Hareskoven og Landvejen ..., forbie Kul- huuset, og dets Venge“. Vestgrænsen dannedes af Kolle- kolle Aasevang, medens Skoven mod Nord grænsede til Furesøen og Ladegaardsvangen, som laa Nordøst for Skoven. Den var i forsvarlig Stand og bestod af saavel gammel som ung frugtbærende Bøgeskov, en Del unge Risbøge71) og Purrer samt nogle gamle Ege. I Matriku- len takseredes Skoven til 52 Svins Olden i gode Aar, me­ dens dens Overdrev regnedes at kunne give Græs til 35 Kreaturer. Frederiksdals tredie Skovomraade, det tid­ ligere oftere nævnte Spurveskjul, laa, som omtalt, Nord for Mølleaaen. Ved Takseringen 1683 gik den mod Vest helt ud til Furesøen og siges derfor ogsaa at ligge Nord for Frederiksdal. Mod Øst strakte den sig „til Vibens Huus, som ligger i Humle Haugen“, medens den mod Syd grænsede til Aaen og Aamosen og mod Nord til et Gærde, som gik fra Virum til Furesøen. Jens Sørensens Kort fra 172072) angiver da ogsaa Skovsignatur Nord for Mølleaaen helt hen til Furesøen. I 1744 siges Spurveskjul at ligge Nordøst for Frederiksdal og dens Vest- og Nord­ grænse at dannes af en gammel Grøft fra Mølledammen til Spurveskjulshuset, hvorfra et Stengærde ned til Aaen dannede Østgrænsen. Paa Bakken lige over for Frederiks­ dal, eller omtrent hvor det nuværende Slot ligger, vokse­ de nogle gam le Bøge, medens Resten af Skoven bestod 69) Bøndernes Hegn. 70) Maaske afledet af Star, der i ældre Dansk ofte kaldes Stær. 71) Risbøge er Betegnelsen for unge Bøgetræer. I Matrikulen bruges gennemgaaende Udtrykket „Rødløv“ efter det rødlige Løv paa unge Bøgetræer og -purrer, der bliver siddende om Vinteren. Underskoven i Spurveskjul siges saaledes at bestaa af „Rodlov- Stumper og Stubber“, medens Aasens Underskov slet og ret beteg­ nes som Rødløv. 72) Se Note 40.