HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_IV h5

Det ældre Frederiksdal 5 6 1 drev, begyndte. Her havde tidligere været Skov; men denne var under Svenskernes Belejring af København blevet omtrent ødelagt paa nogle Bøgestumper nær.64) Øst for Teglvangen og Spurveskjul laa Virum Vang, som mod Syd grænsede til den nævnte Skov, mod Nord til Overdrevet. Mod Øst og i Fællig med denne Mark laa Virum Bys Vange. Markens Engareal var i Markbogen 1682 takseret til 2 Læs Hø aarlig. De Virum Bønder havde, som nævnt (S. 538), lejet Virum Vang og nogle andre Frederiksdal tilhørende Jorder, som laa i deres Marker. D isse var, efter Markbogen 1682, delt i tre Vange: Gielsvang, Mellemvang og Høfdevang, og Forhol­ det var det, at hver af disse Vange indeholdt noget Jord, som hørte til Frederiksdal. I Gielsvang laa af disse Jor­ der et Stykke Sædej ord paa tre Agre, som grænsede til Søllerød Markskel, samt et Enghul, kaldet Fiskeholm , der var takseret til x/z Læs Mosehø aarlig. I Mellemvan­ gen brugte Frederiksdal et Stykke af en Ager i den Del af denne Vang, som kaldtes Bassehøjs Agre, medens endelig Gaardens Andel af Høfdevangen bestod i for det første et Stykke af en Ager i det Afsnit, som kaldtes Høfds Agrene, for det andet Fiskerjorden og en Eng, F i­ skerengen, takseret til 5 Læs Mosehø aarlig, og for det tredie Humlehaven, som grænsede til Aamosen.65) Medens saaledes det Agerland, som hørte til Frederiks­ dal, forholdsvis let lod sig afgrænse, stillede Sagen sig anderledes med Hensyn til Skovene. Her, som ved Ho- vedgaardens øvrige Tilliggende, ønskede Bentekammeret en nøje Afgrænsning og Beskrivelse „til ald Tvil at fore­ komme“ og „til Underretning og Oplysning i Fremtiiden, naar samme igien skal tilbageleveres“, et Synspunkt, 64) Dokument i Pakken anf. i Note 12. 65) Her opstod senere Lystgaarden Hummeltofte.