HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_IV h5

5 6 0 Jean Anker under egentlig Kultur, idet de skildres som „meget slette, bestaaende af Gruus og Sand Jord, og siden 1718 ikke har vaaren ployet, men alleene brugt til Hoe og Græs­ ning“.61) Frederiksdals Agerland bestod ved Overdragelsen til Schulin hovedsagelig af de tre førnævnte Marker eller Vange: Ladegaardsvangen, Virum Vang og Teglvan­ gen,62) hvilken sidste dengang oftest kaldtes Indelukket. Det var denne og Ladegaardsvangen, som udgjorde de Marker, der dreves fra Gaarden selv, og som i 1719 var blevet udlagt til Høbjergning paa Grund af Jordens Siet­ hed.63) Ladegaardsvangen laa Syd for Mølleaaen og hav­ de sit Navn efter den foran omtalte Ladegaard, som laa i Markens Østende, medens denne mod Vest grænsede til Hareskoven, eller rettere den Del af denne Skov, som nu kaldes Frederiksdal Storskov. Fra Syd til Nord strakte den sig fra denne Skov til Furesøen. Den var ind­ hegnet af et Stengærde og nogle Risgærder og indeholdt en Del Engjord, som i Slutningen af 17. Aarhundrede var takseret til fire Læs godt Hø aarlig. De to andre Mar­ ker laa Nord for Mølleaaen, mod Øst Virum Vang, mod Vest Teglvangen. Sidstnævnte var hegnet af et nyopsat Stengærde (se Note 73 ), og dens Engjord var i Matriku- len beregnet til tre Læs Hø aarlig. Mod Vest gik den ud til Furesøén, medens den fra Syd til Nord strakte sig fra Spurveskjul til en Linie fra Virum By til Furesøen, hinsides hvilken Linie et Overdrev, kaldet Bredvig Over­ 61) Den i Note 39 anf. Beskrivelse, S. 36. 62) Den i Note 39 anf. Beskrivelse samt Landmaalingskonduktør B. Schoustrups Udskrift af den nye Matrikul, dat. 20. Jan. 1744 (Ejendoms-Dokumenter). Udskriften stammer fra Markbog Nr. 6, Lyngby Sogn, 1682, og Markbog Nr. 22, København og Hørs­ holm Amters Skovtaksation (Sokkelund Herred dat. 24. Marts 1683) (RA ). 63) Den i Note 17 anf. Beskrivelse af Frederiksdal 1735.