HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_IV h5
Protesten ved Søren Kierkegaards Begravelse byrd om hans irenisk formidlende Natur og tillige om hans Syn paa Kirkestormen. I Modsætning til Trydes forsigtige, frygtsomme Forslag anmodede Martensen energisk og myndigt Kultusm inisteriet om Sagens For følgelse. Lund havde ikke blot som Taler ved Graven overtraadt den nævnte Kancelliskrivelse, men ved sin agiterende Tale „stræbt at nedbryde den kirkelige Handlings religiøse Indtryk“ umiddelbart efter dens Af slutning og paa indviet Sted, og ved en hellig kirkelig Handling offentlig forhaanet Kirke og Præsteskab, mod hvilke han havde opagiteret Sørgeskaren. Sagen hurde „eftertrykkeligt reprimeres“ saavel af Hensyn til den Ret og Frihed til uforstyrret Gudsdyrkelse, der tilkom mer ethvert Trossamfupd og følgelig ogsaa Folkekirken, som til den offentlige Sædelighed og til Pressen, hvis hidtil upaatalte frække Forhaanelser af Kirke og Gejst lighed „paa en saa opsigtvækkende og udfordrende Maade“ var traadt frem „som Gjerning“ ved Begravelsen. Det afgørende var for Martensen at hævde Autoriteten til Sikring af Kirken og dermed af Samfundsordenen, i hvilken Kirken var et af Hovedfundamenterne.41) — At han i sin Forstaaelse af Trossamfundets Kultusrettig heder embedsmæssigt søgte at haandhæve, hvad „Ber- lingske T idende“ Dagen før offentligt havde udtalt, er indlysende.42) Hvorledes var nu Stemningen i den Lund-Kierkegaard- ske Fam ilie efter den opsigtvækkende Begravelse? Inter essen samler sig selvsagt om Sensationens Hovedskik kelse, Henr ik Sigvard Lund (1825— 89 ), ældste Barn af Agent, Silke- og Klædehandler en gros, Johan Chr. Lund (1799— 1875), og dennes Kusine og Hustru Nicoline Chri stine født Kierkegaard (1799— 1832), en Søster til Søren 41) Skr. 22/11 1855 fra Martensen til Kultusm inist., Sjæ llands Bispearkiv, anf. Sag. 42) Berl. Tid. 1855/Nr. 272 (21/11). — jv f. nærv. Afh. S. 452.
Made with FlippingBook