HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_IV h5
Protesten ved Søren Kierkegaards Begravelse sende“ at udtale sig; det var ikke „parti égale“ at skrive om Kierkegaard, som ikke mere kunde svare.36) Men tjenstlig greb han straks ind. Allerede Dagen efter den opsigtvækkende Jordefærd udbad han sig Stiftsprovst Trydes Indberetning om de stedfundne „forargelige Op trin ..., krænkende for Folkekirken og Geistlighedens Værdighed“.37) Efter Tryde s Indberetning indledtes Højtideligheden ined den sædvanlige Begravelsessalme, „Hvo veed, hvor nær mig er min Ende“, P. C. Kierkegaard talte „smukt og meget passende“,38) en anden Salme blev afsunget og Liget ført til Assistens Kirkegaard. Straks efter den af Tryde forrettede Jordpaakastelse traadte Læge Lund frem ved Graven og begærede — henvendt til den maa- ske henved 1000 Mennesker store, væsentlig af Mellem klassen bestaaende, Forsamling — T illadelse til at tale. Paa Trydes Forespørgsel præsenterede han sig som den Afdødes Søstersøn og fortrolige Ven og mente efter til endebragt Begravelseshandling at have Bet til at tale. Stiftsprovsten protesterede, men blev overdøvet af „en fanatiseret Mængdes Raab“ og gav efter uden at gøre Brug af det tilstedeværende Politi, hvis Hjælp han un der de foreliggende Forhold betragtede som tvivlsom . — Lund nævn te sit fortrolige Forhold til den Afdøde og dennes Syn paa den „officielle Kristendom“, beviste af „Fædrelandet“ og „Øieblikket“, hvor „bestemt og haanen de“ han havde udtalt sig mod Kirken og Præsterne; op læste to Gange nogle Steder af Johannes’ Aabenbaring, 3ii) Brev 2/1 1856 fra Martensen til Laub, Biskop Otto Laubs Levnet. 1. Tidsr. Kbh. 1885, S. 315—316. 37) Skr. 19/11 1855 fra Martensen til Tryde, Sjællands Bispe- arkiv, Afgj. Sager 1856/Nr. 721 (L. A.). 38) Tryde henviser til Referatet af Talens Hovedindhold i „Berl. Tid.“ 1855/Nr. 270 (Ma. Aft. 19/11), af Betydning for Drøftelsen af Talen, af hvilken det er vanskeligt at danne sig et paalideligt Be greb. (jvf. C. Weltzer: anf. V., S. 273).
30
Made with FlippingBook