HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_IV h5

3 2 Flemm ing Dahl met Næringsdrivende, der var ansatte til Næringsafgift af en viss Størrelse, og 2U af Repræsentanterne skulde — i Overensstemmelse med Forholdene i Prøjsen — bestaa af Grundejere.1) En Række nærmere Bestemmelser, f. Eks. af Borger­ repræsentanternes Antal i de enkelte Byer og af de sted­ lige Gensussatser, blev henlagt til specielle »Regulati­ ver«.2) Endvidere fik Byraadene Valgret til forskellige særlige Kommissioner. Deres Medvirkning udkrævedes i alle Køb­ stadens finansielle og økonomiske Forhold, hvorimod hverken Borgerrepræsentanterne eller Magistraten i Kon­ flikttilfæ lde havde Magt til at føre deres Vilje igennem; Amtmanden blev her den afgørende Faktor.3) I Spørgs- maalet om den endelige Myndighed over Stædernes Bud­ get og Regnskab fik Danske Kancelli det sidste Ord; til dette Kollegium blev i det Hele Overbestyrelsen for Køb­ stadkommunerne henlagt.4) Paa Forordningen af 24. Oktober 1837 havde Stæn­ derne øvet en væsentlig Indflydelse, der i høj Grad havde været Ørsted til Hjælp i hans endelige Udarbejdelse af Loven. Ogsaa paa den københavnske Kommunalanordning kom Stænderforsamlingen i Roskilde, som der her alene kunde være Tale om, til at sætte sit Præg. Allerede under Sam­ lingen 1835—36, da man færdigbehandlede Købstad­ loven, skulde Østifternes Stænder for første Gang tage Stilling til Hovedstadens egne Ønsker i Kommunalsagen.

L §§ 4 og 7, sst., S. 886 og 890. 2) §§ 2 og 27, sst., S. 885 f. og 917 f. 3) § 17, sst., S. 898 ff. 4) §§ 20—26, sst., S. 905 ff.