HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_IV h5

Københavns Kommunalforfatning af 1840 31 mæssig Kommunalforfatning«, som man — dog under Hensyntagen til det prøjsiske Mønster — kunde bygge videre paa.1) Som Helhed indtog Ørsted et Standpunkt, der i mangt og meget faldt sammen med de frisindede Anskuelser, som næredes af Stædernes liberale Mellemstand; men i Praksis var hans Forslag Gang paa Gang mindre demo­ kratiske end Kollegernes, der repræsenterede den danske Enevældes udprægede Lighedssynsmaader.2) I Stænderforsamlingerne i Roskilde 1835 og Viborg 1836 blev der fremsat en lang Række betydningsfulde Ændringsforslag til Regeringsudkastet, og dette blev i ikke ringe Grad omkalfatret, inden det, efter en grundig Behandling i Danske Kancelli, hvor Ørsted paa mange Punkter bar Sejren hjem, under 24. Oktober 1837 udkom som Lov.3) Ved »Anordning angaaende Kjøbstædernes oeconomi- ske Bestyrelse, Ivjøbenhavn dog derfra undtagen«, blev det kommunale Selvstyre udvidet ikke uvæsentligt. Bl. a. skulde der ved kongelig Beslutning kunne oprettes 1 å 2 »borgerlige« (d. v. s. ikke-juridiske) Raadmandspladser i »de mere betydende Kjøbstæder«. Indehaverne af disse Poster, der var ulønnede, skulde vælges af Byraadet blandt de Borgere, som var valgbare til dette.4) Til de folkevalgte Borgerrepræsentationer blev Valg­ retten betinget af Borgerskab og Borgered samt person­ ligt Hjemsted i Byen. Adgang til at løse Borgerskab blev aabnet ikke blot Næringsbrugere, men ogsaa Grundejere, hvis Ejendom oversteg en bestemt Værdi. Omvendt blev Valgbarhed — ud over Grundbesiddere — kun indrøm­ Munch II, S. 142; om Udkastet for Slesvig og Holsten se sst., S. 108— 10. 2) Sst., S. 144. 3) C. T. 1837, S. 881—918. 4) Anordning 24/10 1837, § 1, C. T. 1837, S. 884.