HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_IV h5

3 2 8 Victor Krohn det for Sergentens Vedkommende viser sig, at han er Husejer og saaledes altsaa formentlig har maattet svare borgerlig Skat og Tynge. Det er ganske kuriøst at se, at naar en Underofficer kommer til at indtage en eller anden Særstilling som f. Eks. Arrestforvarer ved Statsfængslet i Kastellet, duk­ ker han p ludselig frem af sin Ubemærkethed, for saa atter, naar han træder tilbage, at drukne i det store Intet. Først c. 100 Aar efter Fremkomsten af den første Vej­ viser bliver altsaa Underofficererne korporationsvis luk­ ket ind i Helligdommen; men medens man straks fra første Færd tog dem alle med uden Undtagelse, forsvin­ der næsten alle Sergenterne igen Aaret efter; det ser ud, som om man var kommet til Erkendelse af, at man dog var gaaet lidt for langt ned i Samfundet. Naa, efterhaanden som Aarene gik, fik de dog arbej­ det sig ind igen paa den Plads, hvor de hørte hjemme med samme Ret som saa mange andre; men saa kom i vor Tid det Aar, hvor Vejviseren paa den ene Side blev saa stor, at den maatte udkomme i hele to Bind, medens den paa den anden Side blev saa lille, at den paany luk­ kede Størstedelen af Underofficererne (og flere andre) ude, ja, end ikke den tidligere saa undergørende Deko­ ration kunde nu hjæ lpe dem ind. Dette kan formentlig kun betragtes som et Tilbageskridt, særlig naar det ses paa Baggrund af det store Fremskridt i 1864; men da m it Hjertesuk først og fremmest kun fremkommer af h istoriske Grunde, og da det kun gælder Fortiden og specielt kun en københavns k Vejviser og ikke en Vej­ viser for hele Landet, skal jeg lade Nutiden ligge, saa meget mere som de faste Underofficerer nu jo desværre ogsaa tilhører Fortiden.