HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_IV h5

Københavns Vejviser og de m ilitære Befalingsmænd Postbude, Vægtere, ja, naar selv Stadens Hyrde, ikke at tale om den af alle Mennesker afskyede og „uærlige“ Skarpretter, var optaget, saa synes det jo unægtelig, at ogsaa Underofficererne burde have haft deres Plads deri, og dette Forhold: Officerer som selvskrevne Rangsper­ soner og Underofficerer som end ikke værdige at være i Selskab med selv Skarpretteren, afgiver et saare ty ­ pisk Eksempel paa den himmelvide Afstand mellem de to Klasser af Medborgere paa de Tider. Men, vil man maaske indvende, der var sandelig heller ingen, der spurgte efter eller søgte efter Underoffice­ rerne, og hvorledes skulde de ogsaa findes? De boede jo oftest — ja, helt ned til Slutningen af det 18. Aarhun- drede — med Kone og Børn og det hele paa Stue sam ­ men med „Karlene“, fra hvem selv det intimeste Fam ilie­ liv ofte kun var adskilt ved et Tæppe, eller, naar det kom højt, ved en Bræddevæg.2) Sker det en sjelden Gang, at en Underofficer forvilder sig ind i Vejviseren, skyldes det altid andre Grunde, og da først og fremmest den, at han driver et eller andet militært eller civilt Haandværk, hvis Udøvelse kræver et Værksted, hvorved altsaa den intime Sammenblan­ ding vanskeliggjordes. Derfor er Bøssemagerne ogsaa nogle af de første, der møder frem. Allerede saa tidligt som i 1805 findes der en Bøssemager J. H. Cadovius paa Sølvgades Kaserne, 2. Etage Nr. 4, og senere viser der sig flere af samme Slags, der forstaar at bide sig fast. I 1817 findes der en R. Tinning, „Dyrelæge“ og Smed, i 1819 en Henning Nielsen, Øltapper og „Hauboit“ ved det borgerlige Artilleri og i 1820 endog en Sergent N. H. Søndersøe, Halmstræde 56; men for den førstes Ved­ kommende har det vel nærmest været af Hensyn til „Dyrelægen“ og for den anden for Øltapperen, medens 2) Min Hustrus Farfader, der var Underofficer ved norske L iv­ regiment t. F. boede paa denne Vis med Kone og en talrig Børne­ flok paa Sølvgades Kaserne.