HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_IV h5

18 Flemming Dahl at virke middelbart. Det europæiske Røre dannede nem ­ lig Baggrunden for den isolerede slesvig-holstenske Ak­ tion — Udgivelsen af Uwe Jens Lornsens aggressive Pièce: »Ueber das Verfassungswerk in Schleswig-Hol- stein« 5. November 1830 — , der gav Stødet til, at Frede­ rik VI ved Dobbelt-Anordningerne af 28. Maj 1831 bebu­ dede Oprettelsen af raadgivende Provinsialstænder efter prøjsisk Mønster for det danske Monarkis 4 »Provinser«: Østifterne, Nørrejylland, Slesvig og Holsten. Den endelige, i Enkeltheder gaaende Gennemførelse af Stænderløftet, der i Sommeren 1832 blev drøftet i indbyr­ des afsondrede Forsamlinger af »oplyste« og »erfarne« Mænd fra henholdsvis Kongeriget og Hertugdømmerne, fulgte ved Tvillingforordningerne af 15. Maj 1834, der i øvrigt stod yderst selvstændigt overfor det fremmede For­ b illede.1) En nærmere Redegørelse for disse epokegørende stats­ politiske Begivenheder ligger udenfor denne Fremstillings Plan. Kun et Par Hovedpunkter af Betydning for efter­ følgende Skildring af Ændringerne i Kommunalstyrelsen skal omtales kort. Mellem de to Anordninger af 28. Maj 1831 — en Dag, der i Stænderperioden festligholdtes som Grundlovsdag —- fandtes i hvert Fald een iøjnefaldende Forskel. Tbi medens den slesvig-holstenske Forordning tilsagde Pro- vinsialstænderne besluttende Myndighed med Hensyn til Kommunalanliggenderne, dog under Forbehold af Kan­ celliets Tilsyn og Kongens endelige Samtykke, indrøm ­ a) Hovedværket er Hans Jensen: »De danske Stænderforsam lin­ gers H istorie 1830— 1848« I (1931), II (1934), som paa afgørende Punkter udførligt berigtiger Marcus Rubins dygtige, men lidet ret­ færdige Skildring i »Frederik VI’s Tid« (1895). Selve Anordningerne er aftrykte bl. a. i Jens Himmelstrup og Jens Møller: »Danske For­ fatningslove og Forfatningsudkast« (1932), S. 29—52.