HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_IV h5

Om Carolina Amalia Thielo 2 7 3 Tænker man sig endelig i Korff s Sted, er det saa sand­ synligt, at han lod Caroline Thielo dræbe? At hans Følelser for hende skulde afholde ham derfra, kan ikke antages, naar man erindrer, hvorledes store Herrer i det 18. Aarhundrede behandlede Kvinder og specielt Kurtisaner. Tidens Skønliteratur og Memoirer er fulde af Eksempler herpaa. Kor f f var i 1754 en lærd og verdensklog Mand paa 56 Aar, der i ca. 14 Aar havde haft en anset og behagelig Position i København. Han risikerede om ikke Retter­ gang og Dom saa dog Forflyttelse. Og vandt han noget ved at følge Vredens Stemme? Caroline Thielos Veninde, med hvem hun havde væddet, levede jo og kunde kom­ promittere ham, hvis det lystede hende. Korf fs senere Skæbne gør ogsaa Ove rskous Beretning usandsynlig. Det er urigtigt, naar det er anført, at han søgte og fik Forflyttelse. Han var Statsafsending her til sin Død og Stemningen var ham ingenlunde ugunstig.45) Ved hans Død fandtes Sørgedigt i Avisen over ham, og senere prægedes en Sølvmedaille til hans Minde.46) I det foregaaende er det søgt at vise, hvor usandsynlig Overskous Fortælling er. Men om Jomfru Thielos Død findes 3 andre Meddelel­ ser, af hvilke Pou l Edvard Rasmuss ens, at hun døde tidlig og ugift, allerede er nævnt. Langt betydningsfuldere er de to andre Beretninger. Og de har saa overordentlig stor Værdi, fordi de ikke 45) At Korff var velset i høje danske Embedskredse, fremgaar af en Notits hos Luxdorph: „1764 April 1 Hellig Giæstes Kirke — Siden paa Taarnet set Solens Formørkelse. Den begyndte 1 Quar- ter før Tiden efter Almanaken, Thermometrum faldt fra 17 til 7 Grader. Conseillet, Korff, Grev Schmettau, Frid. Rosenkrantz med flere vare nærværende. Det blev ikke sønderlig mørkt“. Luxdorphs Dagbøger, udg. af E. N ystrøm , København 1915—30, B. I, pag. 213. 46) Kjøbenhavns Adressecontoirs Efterretninger 1766, Nr. 57 og 64.