HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_IV h5
1 8 8 Flemming Dahl og Stændernes eenstemmige Krav om medbesluttende Myndighed for Borgerraadet, en censusafgrænset Repræ sentation for Borgerskabets højere Lag, var Regeringen imidlertid veget tilbage.1) Og her havde Christian den Ottende sagt det afgørende Ord. Denne Konge, der vel nok var en sammensat Natur, maaske mindre en »interessant« Personlighed, men først og fremmest en karakteristisk Overgangsskikkelse — paa eengang »oplyst« Monark og alligevel Regent »af Guds Naade«, paa samme Tid den enevældige Hersker og dog tillige »Borgerkongen« i Louis Philippes Aand! — Efter vanlig Skik knyttede A. S. Ørsted i den officielle »Collegial-Tidende«2) til Offentliggørelsen af Kommunal anordningen en Række autoritative Kommentarer af stør ste Interesse.3) Ikke for, som man har sagt om hans til svarende Redegørelse for Købstadforordningen,4) at søge at »undskylde« den nysudkomne Lov, thi denne talte utvivlsomt for sig selv, men for paa en Række Punkter at fremsætte vejledende Forklaringer til Forstaaelse af An ordningens Genesis. At Ørsted i disse helt igennem loyale Betragtninger con amore dvæler ret udførligt ved de Synsmaader, han som Mindretal har hævdet under Kancelliets Forhandlinger, er menneskeligt. Nogen Bitterhed spores ikke; men i Kom mentarerne til enkelte Paragraffer, som paa Grund af de stadige Omarbejdelser af Loven unægtelig er mindre h el R Udmærket udtrykt af Rubin, II, S. 590. 2) »Collegial-Tidende for Danmark. Med kongeligt allernaadigst Privilegium. Redigeret, forlagt og udgivet af Dr. juris A. S. Ør sted. . . . «. C. T. begyndte 1798; i Juli 1815 tiltraadte Ørsted som Medudgiver, fra Januar 1834 stod han som Eneudgiver. 1841—Marts 1848 hed Skriftet »Ny Collegial-Tidende for Danmark«; det afløstes da af »Departementstidende«. Jfr. i øvrigt H. M. 3. Rk., III, S. 440, N. 10. 3) C. T. 1840, S. 1—27, 27—38, 49—64. 4) C. T. 1837, S. 881—918; Munch II, S. 157.
Made with FlippingBook