HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_IV h5

Københavns Kommunalforfatning af 1840 1 8 7 Gommunens Anliggender, og lige Erkjendelse vil lede Borgerne ved Valget af deres Repræsentanter«. »Jeg har ladet det rette Forhold bestaae, at Magistraten er ansvarlig for Communens Bestyrelse, men at ingen Ud­ gifter, intet Paalæg kan finde Sted, uden Borger-Repræ­ sentanternes Samtykke. Vi ville liaabe, at denne Lov vil hære de ønskeligste Frugter, men dette betinges af Enig­ hed og Samdrægtighed i Bestyrelsen, og jeg kan ikke nok­ som lægge Magistraten og Repræsentanterne paa Hjerte, at De ville frede denne min Gave i Enighed, lige besjæ­ lede af Ønsket at udbrede den gode Aand, der ene kan sikkre Communens og dens gode Indvaaneres Vel«. »Jeg skjønner uudsigelig paa de Følelser, De have tolket mig, og beder Dem at forsikkre Magistraten, Re­ præsentanterne og Residentsstadens gode Borgere om min Tilfredshed og om de gode Ønsker, jeg gjør for Deres Vel«.1) Men denne betydelige oratoriske Præstation var til­ lige en Programerklæring, der fastslog, at den oplyste Enevælde i Julikongedømmets Aand havde anerkendt det liberale Bourgeoisis Medbestemmelsesret indenfor Kom­ munestyret. Lighedsprincippet havde maattet abdicere, Frihedstankerne var sat i Højsædet. Oprindelig havde Frederik VI og Flertallet indenfor Kancelli og Magistrat i Fællig ønsket Valgretten udstrakt til en langt større Kreds, men ikke villet indrømme denne en saa vidtgaaende Magtfylde. Overfor Stadens 32 Mænds *) »Berlingske Tidende« 3/i 1840, S. 1, Sp. 3. »Fædrelandet« ud­ trykker (8/i 2 1839, S. 85, Noten) sin Anerkendelse af den Hurtighed og Dygtighed, hvormed »Berlingske Tidende« efter Tronskiftet har fremskaffet autentiske Udtalelser af Kongen og Ordførerne for de talrige Deputationer. Talen citeres ikke efter de 32 Mænds Prot. X, Fol. 309, da dennes Gengivelse bærer tydeligt Vidnesbyrd (stærk Sammenpresning, gnidret Skrift) om at være skrevet af efter samme Kilde.