HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_IV h5

1 4 8 Flemming Dahl strationen af Bidstrup Gods m. m. som det Rhodos, hvor der skulde springes.1) I øvrigt burde Borgerrepræsentationen for de allerede eksisterende Kommissioners og Direktioners Vedkom­ mende ikke have blot Indstillings-, men selve Udnævnel­ sesretten, hvad dens egne Delegerede angik. Fremdeles skulde disse kunne fordre et hvilket som helst herhen- hørende Spørgsmaal forelagt det samlede Borgerraad, og dettes Beslutning maatte da være bindende for de nævnte Bestyrelsesgrene, for saa vidt disse ikke i den paagæl­ dende Sag udvirkede et foreløbigt Magistratsveto.2) Endvidere maatte Stænderudvalget anse det for strængt paakrævet, at der, saa detailleret Københavns Kommunal - administration var, blev udarbejdet et særligt Regulativ for den indre Bestyrelse af Stadens økonom iske Anlig­ gender m. v. Denne Vedtægt burde affattes af den først sammentrædende Borgerrepræsentation 1840 og derefter forelægges Magistraten. Saafremt de to Bykollegier enedes om Indholdet af Re­ gulativet, skulde dette have Gyldighed, men dog ikke træde i Kraft, førend Kongens Godkendelse forelaa. I Tilfælde af Divergens herom mellem Magistrat og Bor­ gerrepræsentation maatte sidstnævnte have Ret til at kræve Vedtægten prøvet af Østifternes næstforestaaende Stænderforsamling, inden der blev truffet endelig Beslut­ ning i Sagen.3) I Overensstemmelse med dette Grundsyn paa Regerings­ udkastets Bestemmelser fordrede Komiteen først og frem ­ mest, at Fastlæggelsen af det aarlige Budget skulde til­ komme Borgerraadet. Dog kun for de rent kommunale Udgifters Vedkommende, medens de fornødne Beløb til Fattigforsorg, Politi og Skolevæsen maatte fastsættes efter

1) Sp. 2690. 2) Sp. 2691. 3) Sp. 2691—92.