HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_IV h5

1 3 6 Flemming Dahl Regnskabet og en Redegørelse for alle særlig vigtige Punkter i det svundne Aars Kommunalstyre.1) Hertil kan yderligere føjes, at Andragendets Litr. G, som ovenfor berørt,2) mundede ud i Ønsket om Ret for Magi­ strat og Borgerrepræsentation til at ansætte de flest mulige af Byens »Betjente«, d. v. s. Embeds- og Bestillings- mænd.3) Det var unægtelig store Brød, man havde slaaet op; noget andet var, hvor meget de københavnske Deputerede havde Haab om at hente fuldbagt og færdigt ud af Ovnen. Først kom Forslagene under Ørsteds Behandling. At de »underordnede« Kommunalembedsmænd burde ansættes af Magistraten, til Dels under Medvirkning af Repræsentationen, fandt Generalprokurøren naturligt. Navnlig burde Kæmneren, Hovedkassereren og Bogholde­ ren ved Hovedkassen udnævnes af de to Kollegier i For­ ening, de underordnede Betjente ved Kæmnerkontoret af Magistraten. Derimod kunde Ørsted ikke paa nogen Maade ind ­ rømme, at Københavns Privilegier skulde være blevet krænket ved de af P. G. Bang saa stærkt angrebne konge­ lige Resolutioner 1802 ff. Man kunde ikke stille Bystyret helt frit med Hensyn til Gratialer og Gratifikationer, men burde til dette Formaal fiksere en bestemt aarlig Sum, der ikke maatte overskrides. Paa den anden Side fandt han det »billigt«, at Magistrat og Borgerrepræsentation altid blev spurgt, naar der fore- laa Sager til Drøftelse, hvis endelige Afgørelse ikke tilkom dem. Og det var, saavel i adskillige Resolutioner som i Udkastet til Købstadkommunalloven, af Regeringen er­ kendt, at Repræsentanterne burde medvirke ogsaa i de Kommunalanliggender, som paa Grund af deres Beskaf­

x) Sst., Sp. 1249—50. 2) Jfr. Afsnit II, S. 79. 3) St. T. 1835—36, Sp. 1244.