HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_IV h5

Københavns Kommunalforfatning af 1840 1 3 7 fenhed var overdraget en anden Autoritet end Magistra­ ten.1) Formerne for en saadan forøget Deltagelse i Admi­ nistrationen vilde kunne overvejes paa Grundlag af en Betænkning fra det nye — frit borgervalgte — Byraad. Medens Generalprokurøren endvidere med Professor juris P. G. Bang var enig i Vurderingen af Magistratens retslige Ansvarlighed, kunde han ikke tiltræde hans m in ­ dre praktiske Forslag om en Offentliggørelse af Budget­ forslaget. Derimod burde den af Bang ønskede øjeblikke­ lige Statusopgørelse og et Regnskab for hvert forløbent Aar utvivlsomt offentliggøres ved Trykken. Med Hensyn til det førnævnte Stænderandragende om Fastsættelsen af Bolværkspengene i København2) kunde man formentlig overlade Reguleringen heraf til Havne­ administrationen i Forening med Bystyret, dog paa Rege­ ringens Approbation. Med Basis i sin Betænkning af 5. April 1837, som fandt Kancellikollegiets fulde Tilslutning, udbyggede General­ prokurøren i Efteraaret s. A. de paagældende Paragraffer i det foreløbige Udkast. Af særlig Vigtighed var dettes § 23,3) der fastslog, at Borgerrepræsentationens Medvirkning var nødvendig i alle Anliggender, Stadens Ejendomme og Indretninger, Indtægter og Udgifter vedkommende, som ikke ved spe­ cielle Bestemmelser var unddraget den sædvanlige Kom­ munalforvaltning. I Tilfælde af Uenighed mellem Magistrat og Borgerre­ præsentation, der fremtidig »naturligviis« skulde stemme hver for sig, »curiatim«,4) lagdes Afgørelsen af Strids- spørgsmaalet hos Danske Kancelli. For øvrigt skulde, ifølge andre Paragraffer, Repræsen*) Jfr. Anordning 24/io 1837, § 19, C. T. 1837, S. 902—04.

2) Sml. S. 42. Ørsteds Betænkning 5/é 1837, »Bilag«. 3) Det senere Udkasts § 34, Anordning 1/i 1840, § 29. 4) Sml. ovf. S. 130.