HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_IV h5

1 1 8 Flemming Dahl Købstadanordningens Bydende.1) Derhos erklærede Ud­ valget sig, stort set, rede til at gaa ind paa de foreslaaede — visselig ikke særlig liberale — Censussatser, hvad man da ogsaa fandt det nødvendigt at motivere for Nærings­ skattens Vedkommende. Her kunde Ussing og Knudtzon, der principalt foretrak en 3 Portioners Sats, for øvrigt kun aldeles subsidiært gaa med til en Census paa 5 Portioner Næringsskat, som F ler­ tallet, Bang, Prætorius og Lindstorff, derimod blankt havde tiltraadt. Afgørende for Udvalgets Stilling havde i første Række de 32 Mænds Initiativ været, i anden Linie, at man villigt erkendte, at de, der kun svarede 2 Portio­ ner Næringsskat eller mindre, unægtelig ydede et saa for­ holdsvis ringe Bidrag til Kommunens Udgifter, at man ikke behøvede at nære Betænkelighed ved at udelukke dem.2) En Betragtning, som senere i P. G. Bangs Mund fandt sin klassiske Formulering: »Det er en gammel og vigtig Regel, at de Borgere, som yde det største Bidrag til Staten eller Communen, som i deres udstrakte Virksom­ hed betale og arbeide mest, ogsaa burde have den vigtig­ ste Stemme«.3) Ud fra sin overlegne Viden var det A. S. Ørsted en let Sag at paavise, at den nyeste Stådteordnung, den sach- siske af 2. Februar 1832, netop havde gennemført ind i­ rekte Valg,4) ligesom at det i den prøjsiske Købstadlov af 17. Marts 1831 fastlagte Valgsystem var meget forskel­ ligt fra det i Udvalgsbetænkningen fastslaaede5) — to saglige Nederlag for Komiteen, som Referenten, Tage Algreen-Ussing, havde ikke ringe Møje med at søge redres!) Sp. 2657—58.

2) Sp. 2658—61. 3) Sp. 2675. 4) Sp. 2665. 5) Sp, 2670— 71.