HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_IV h5

Københavns Kommunalforfatning af 1840

1 1 7

1 ) som en Hovedgrundsætning var gennemført i enhver nyere Kommunallovgivning, især den prøjsiske; 2 ) var en nødvendig Betingelse for hos Borgerne at vække og vedligeholde en »sand og levende Interesse for Communens Anliggender« — den liberale Oppositions traditionelle Hovedargument for Udstedelsen af friere Kommunalforfatninger. 3) Fordi umiddelbare Valg endvidere gjaldt i selv den mindste Købstad i Riget, medens »der dog hos Hoved­ stadens Borgere kan forudsættes idetmindste ligesaa megen Intelligents og Dygtighed, som hos Borgerne i en Kjøbstad-Commune«; og fordi 4) det oprindelige Udkast netop havde forudsat direkte Valg, hvad de 32 Mænd — om end i Forbindelse med en noget højere Census — havde tiltraadt, hvorimod ene Magistraten havde anbefalet den middelbare Valg­ metode.1) For det Tilfælde, at Kongen dog skulde bestemme sig for denne, vendte man sig subsidiært med største Skarp­ hed mod Magistratens Ret til »viritim« at stemme som selvskrevne Valgmænd. I Motivernes — unægtelig lidet diplomatiske! — Bemærkning, »at Magistratens nøie Kiendskab til Borgerne kunde have en ret [d. v. s. særde­ les] gavnlig Indflydelse paa Valgene«, saae man et For­ søg paa Valgtryk, som man brændemærkede i haarde Ord.2) At Magistraten skulde »tage Deel i at vælge de Mænd, der skulle controllere Magistratens Handlinger, er i sig i høieste Grad anomalt, og noget Lignende findes neppe heller i nogen nyere Communal-Anordning«.3) Samtidig krævede Komiteen ensartede Betingelser fore­ skrevet for Valgret og Valgbarhed, fordi dette dels i sig selv var det naturligste, dels i Overensstemmelse med

!) Sp. 2657. 2) Sp. 2663. 3) Sp. 2678.