HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_IV h5
Københavns Kommunalforfatning af 1840 9 9 De personlige Egenskaber som Betingelse for Erhver velsen af Borgerskab — og dermed Valgret — blev i alt væsentligt de samme som hidtil. Bortfald af Valgretten fulgte naturligt med Borgerskabets Ophør, ved Domfæ l delse for en i den offentlige Mening vanærende Handling, Umyndiggørelse (paa Grund af Værgemaal, Opbud, F a l lit etc.), Tiltale for en Forbrydelse, som kunde medføre Tab af Valgret, samt ved midlertidig Frasigelse af Borger skabet. De angivne Betingelser for Valgret bragte Ørsted ogsaa i Forslag for Valgbarhed og det baade til Borgerrepræ sentationen og til Baadmandsembederne. Dog skulde eventuelle Slægts-eller Svogerskabsforbindelser med Med lemmer af Repræsentationen eller Magistraten udelukke, at den paagældende kunde vælges til Borgerrepræsentant eller Raadmand. Angaaende Valgene bestemte Udkastet bl. a., at der med Hensyn til Valgret, men ikke med Hensyn til Valgbarhed, skulde indføres Distriktsvalg (§ 12 ), at mindst V 3 af samt lige afgivne Stemmer var nødvendige for Opnaaelsen af Valg (§ 17), og at der, i Tilfælde af, at den valgte ikke ønskede at modtage Valget, skulde iværksættes Supple ring (§ 18) T) Dermed havde Ørsted haft til Hensigt at indanke sit Forslag til Kollegernes Bedømmelse; men hans Forhand linger med A. C. Kierulff bragte ham til at tage visse Pro blemer, bl. a. Valgordningen, op til ny Overvejelse. Re sultaterne af denne meddelte han 19. December 1837 Kancelliets Deputerede. Overpræsidenten havde nemlig fremsat den Hoved- erindring mod Udkastet, at det vilde være mere stem mende med Udtrykkene i Privilegierne af 24. Juni 1661, § 2,2) om samtlige Borgere tog Del i Valget af Byens Re U Foreløbigt Udkast, Efteraaret 1837, »Bilag«. 2) K. D. I (1872), S. 771.
Made with FlippingBook