HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_IV h5

9 8 Flemming Dahl Løsningen af dette skulde være tvungen for Næringsdri­ vende, frivillig for Grundejere. Den Skattecensus for Næringsbrugere, Ørsted, i Over­ ensstemmelse med Bangs Tankegang, foreslog, nemlig Betaling af 2 Portioner Næringsskat, var særdeles maade- liolden, endnu mere moderat end den af ham samtidig indstillede Formuecensus for Besiddere af fast Ejendom. Thi den ønskede han sat ved en Assuranceværdi af 4000 Rbdr. eller maaske snarere ved 2500 Rbdr. for grund- takstpligtige og 4000 Rbdr. for grundtakstfrie (d. v. s. navnlig udenbys) Ejendomme. Næringsbrugere, der til­ lige var Grundejere, burde — som i Stænderforordningen af 15. Maj 1834, §§ 13— 14 og 18 — kunne sammenlægge Næringstakst og Ejendomsværdi til Opnaaelse af Valgret og Valgbarhed. Den kommende Borgerrepræsentation burde tælle 36 Medlemmer og, som i Købstæderne, vælges for 6 Aar ad Gangen med et aarligt Nyvalg af 6 Medlemmer. Princi­ pielt maatte Ørsted foretrække indirekte Valg, i hvilke han saae en Borgen for Udvælgelsen af de højest kvalifi­ cerede Repræsentanter; men da Stænderforordningen havde indført direkte Valg, hvad ogsaa »Tidsaanden« krævede, tog han dog til Orde for Anvendelsen af denne Valgmaade. Valgene burde ske ved Stemmesedler.1) Ud fra dette Grundsyn affattede Generalprokurøren de tilsvarende Paragraffer i det foreløbige Udkast fra Efter- aaret 1837. Ifølge § 4 skulde Borgerrepræsentationen, hvis Med­ lemstal forøgedes til 36, af hvilke der hvert Aar skulde afgaa 6 , frit og umiddelbart vælges af alle dertil kva lifi­ cerede Borgere. Census for Grundbesiddere var sat til henholdsvis 2500 og 4000 Rbdr. Assuranceværdi, for Næ­ ringsbrugere til 2 Portioner Næringsskat. 1) Ørsteds Betænkning 5/4 1837, »Bilag«