HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_IV h5

92 Flemming Dahl Ved sin Redegørelse for disse Bestemmelser,1) der efter Ørsteds Formening betegnede en nok saa stor Indskrænk­ ning i det kommunale Selvstyre som Regeringsforslaget, har han sikkert troet at slaa en forsvarlig Bom for Be­ tænkningens Krav 0111 Borgervalg af samtlige Raad- mænd.2) Hans Taktik var heller ikke ueffen; men han oversaae, at han havde stukket Hovedet i en Slynge, saafremt Stænderne trods alt erklærede sig rede til at sluge endog disse velvoksne Kameler for at faa deres Hovedønskemaal bragt frelst i Land. Og netop dette blev Tilfældet! I et Lynglimt saae Algreen-Ussing Situationens Mulig­ heder. Som en Høg slog han ned paa sit Bytte, erklærede sig villig til at akceptere de Ørsted’ske Forudsætninger, som han frakendte praktisk Betydning, og underbyggede ved at fremdrage de analoge Bestemmelser i det slesvig- holstenske Udkast3) yderligere sin principielle Fordring om Borgerrepræsentationens Ret til at vælge Raadmæn- dene.4) Forgæves erindrede Ivommissarius om, at Magistrats­ personerne i Slesvig og Holsten ikke heller i Øjeblikket valgtes af Kongen.5) Som dreven Taktiker vendte Ussing straks denne Udtalelse mod Ørsted, der netop ved den selv havde ydet det bedste Bevis for, at man ikke behø­ vede at nære mindste Betænkelighed ved at indrømme Københavns Repræsentanter at vælge i hvert Fald en Del af Magistratens Medlemmer.6) Imellem Sagens foreløbige og endelige Behandling ind !) St. T. 1838 II, Sp. 2643—44. 2) Sp. 2650; sml. 2644. 3) »Stådte-Ordnung« for Slesvig og Holsten § 81, Pkt. 2, og § 87, Holstenske St. T. 1838—39, Sp. 286 og 289. 4) St. T. 1838 II, Sp. 2647—49. 5) Sp. 2650. Sml. Munch II, S. 108— 10. 6) St. T. 1838 II, Sp. 2650—51.