HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_IV h5
9 0 Flemming Dahl for Kommunens Vel, hed det i Betænkningen,1) maa de have saa frie Hænder i Stadens Styrelse, »som iøvrigt kan bestaae med det Heles Tarv«, først og fremmest Retten til at udnævne Byens Magistrat. Principielt maatte Udvalget — eller, for at tale med Tidens Tunge: Komiteen — erindre 0111 Forholdene i Prøjsen, hvor Borgerrepræsen tanterne valgte den hele Magistrat undtagen Overpræsi denten. I Praksis havde man dog indskrænket sig til at henstille, at samtlige Raadmandsposter, hvoraf der burde være 6 , 3 juridiske og 3 borgerlige, men alle lønnede, skulde besættes ved Valg, foretaget af Borgerrepræsenta tionen blandt Borgerne med absolut Flertal og gældende for 12 Aar ad Gangen. Naar Overgangstiden var til Ende, skulde hver ledig Plads besættes efter, i hvilken Gruppe der var indtraadt Vakance; de 3 første Poster skulde til falde Ikke-Jurister. For imidlertid at aabne de 3 borgerlige Raadmænd en Avancementschance, foreslog Komiteen endvidere, at eet af de 3 kongevalgte, livsvarige Borgmesterembeder skulde kunne beklædes af en Mand uden juridisk Embedseksa men. • I Overensstemmelse hermed indstillede man da, at Ud kastets § 3 udgik og erstattedes af en ny Paragraf af nævnte Indhold, et Forslag, som baade af P. G. Bang, der oprindelig havde rejst Sagen, og af Ordføreren, Algreen- Ussing, betegnedes som uendelig beskedent.2) Heri kunde Ørsted ikke være enig. Idet han hævdede det principielt nødvendige i, at de to sideordnede Bykol legier var forskellige og ikke begge beherskedes af Bor gerne, understregede han, at det var alm indelig anerkendt, at Kommunalbestyrelsen af Hensyn til »det større Sam 1) St. T. 1838 II, Sp. 2640—42; sml. Betænkning til Kongen, sst., Sp. 2718—25. 2) Sst., Sp. 2644 f.
Made with FlippingBook