HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_III h5
København under Erik af Pommern 8 3 ske Skibe. Da endelig Kong Erik lagde et masteløst Skib hen foran Aabningen, maatte den fjendtlige Flaade opgive Kampen og trække sig tilbage. Arild Huitfeld fortæller i Danmarks Riges Krønike, at Kong Erik ikke personlig var til Stede i København, da Angrebet stod paa, men opholdt sig i Sorø »enten af Frygt eller af kristelig Andagt«, og at det var hans Dron ning, F ilippa, der ledede Forsvaret. Dette findes dog ikke i Hanserecesserne eller i nogen ældre Beretning. Kristian Pedersen har imidlertid optaget det i »Den dan ske Krønike«, men her giver han ogsaa en tredje For klaring paa, at Kong Erik ikke skulde have været til Stede. Han siger, at Kongen laa i Sorø »mere for Ræd- sels Skyld end for at gaa i Kirke. Somme mener, at han gjorde det, fordi han ikke vilde stride mod sine egne Landsmænd«. Men de københavnske Borgeres tapre Forsvar af de res By fik den allerstørste Betydning. Hvis Stæderne havde sejret, var det sikkert kommet til en Gentagelse af Stralsundfreden 1370, hvor Stæderne havde faaet de res store, baade politiske og økonom iske Indflydelse i Danmark. At den danske Flaade laa i København saa tidligt paa Aaret 1428, tyder paa, at Erik af Pommern havde gjort Byen til Rigets Flaade station. Da han i Sommeren 1429 udbød de svenske Skibe, sejlede de »til Kongen til Kø benhavn; de fik der Skade og ingen Gavn; de laa der alle en Sommer«.1) Ligeledes, da Kong Erik i 1434 ru stede en Flaade til at drage mod Sverige med, lagde den ud fra København.
*) Svenska Medeltidens Rim-Kronnikor, ed. G. E. Klemming, II p. 15.
6 *
Made with FlippingBook