HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_III h5
8 4 Gudrun Nissen København bliver Midtpunkt for det kirkelige Liv i Danmark. Under Erik af Pommerns Regeringstid er der adskilligt, der viser, at ogsaa K irkelivet koncentreredes i den nye Hovedstad. Saaledes blev København i 1417 Sæde for Franciskanernes Provincialkap itel.1) Men først og frem mest blev det store Kirkemøde, som Ærkebiskop Peder Lykke sammenkaldte i 1425,2) og som blev det sidste Koncilium inden Reformationen, afholdt i København og ikke i Ærkebispebyen Lund, der ellers var den k irke lige Hovedby. Dette Koncilium var et Led i den alm indelige refor matoriske Bevægelse, der gik hen over de europæiske Lande i Middelalderens Slutning, og som tilsigtede »re formatio ecclesiae in capite et in membris«,3) uden at man dog tænkte sig at lade Pavedømmet falde. Disse Bestræbelser udgik fra Højgejstligheden, som ogsaa i København gav Møde, medens der ikke var nogen Re præsentanter for den lavere Gejstlighed. Først fornyedes de Artikler, der var blevet vedtaget i Helsingborg i 1345 og i Malmø i 1383. De gik i Hoved sagen ud paa at beskytte Kirkens Gods, Friheder og Rettigheder. Desuden fremhævedes den gejstlige Juris diktion. Kirken forsøgte endog at trænge ind i den verds lige Domsmyndighed. Dette sidste udformedes nærmere i nogle nye og skærpede Bestemmelser. Saaledes kræve des, at gejstlige ogsaa i verdslige Sager skulde stævnes for en gejstlig Domstol. Kirken krævede endvidere b Scriptores Rerum Danicarum medii ævi, ed. J. Langebek. V p. 519. 2) J. F. Noodt: Beiträge zur Erläuterung der Civil-, Kirchen- und Gelehrten Historie II p. 67 ff. 3) en Reformation af Kirken i Hoved og Lemmer, d. v. s. af P a ven og Gejstligheden, høj som lav.
Made with FlippingBook