HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_III h5

78 Gudrun Nissen paa Skibslejlighed til at føre dem videre gennem Sun­ det; dog skulde man betale Told derfor. At mange fremmede Købmænd har fundet Vej til Kø­ benhavn, er øjensynligt. I Privilegierne af 1422 begyn ­ der man at træffe Forholdsregler mod dem. I Stadsret­ ten af 1443 er disse langt mere udførlige, hvilket viser, at stadig flere fremmede søgte til den opblomstrende Øresundsby. Bestemmelserne i 1443 angaaende det ty ­ ske Kompagni viser det samme. Den danske Regering griber nu ind over for de fremmede. Saaledes maatte disse ikke vælge deres Oldermænd uden efter Raad af Slottets Foged, Borgmestrene og Byraadet. Kompagniet har sikkert under Erik af Pommern været i en Udvik­ ling, der kunde skade de danske Købmænd, thi disse danner som Modtræk mod Tyske Kompagni selv et Kom­ pagni. Det stammer sandsyn ligvis fra Slutningen af Kong Eriks Regeringstid. I Stadsretten af 1443 omtales det som eksisterende,1) medens det ikke er omtalt i de tidligere Forordninger. Ogsaa de danske Bønder blev lokket af Mulighederne i den nye Hovedstad. Man ser, at der allerede nu be­ gynder en Vandring fra Landet til Byen. I 1443 omtaler Stadsretten disse Bønder, der er søgt ind til København. Under disse Forhold arbejdede den københavnske Borgerstand sig frem til at faa nogen politisk Betydning. Medens den ikke spillede nogen Rolle ved de tidligere Forhandlinger i København, blev Freden, som sluttedes i Vordingborg den 17. Juli 1435 mellem Kong Erik og Hansestæderne, beseglet af Ærkebiskoppen, de forsk el­ lige Biskopper, Rigsraadet, nogle Riddere »og vi Borg­ mestre og Raadmænd i København og Malmø«.2) I Un i*) Efter Bestemmelserne om det danske Kompagni staar der: »Og den samme Ret skal være for alle andre gamle og skellige Gil­ der og Samfund, som af Alder har været i Kobenhavn«. 2) Sveriges Traktater med fråmmade Magter III Nr. 472.