HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_III h5
København under Erik af Pommern 77 bevirkede igen, at Skaanemarkederne indskrænkedes til at blive rene Fiskemarkeder. De fremmede Købmænd sejlede ikke længere dertil for at handle. Dette fik stor Betydning for de danske Købstæder som Helhed, da Handlen nu blev spredt ud over Landet og ikke som før koncentreredes i Skaane; men størst Betydning fik det for Byerne ved Øresund. Sundet blev et Transitfarvand, da Skibene ikke længere lagde til ved Skaanes Kyst. Sam tidig voksede »Ummelandsfarten«, da nu ikke blot Hol lænderne og Englænderne, men ogsaa de østbaltiske Stæder førte deres Skibe Nord om Skagen. Tidligere havde de kun ført deres Varer til Skaane, hvor de havde afsat dem til de fremmede Købmænd der.1) For København betød det, at Byen kom til at overtage Skaanemarkedernes Funktioner. De politiske Forhand linger blev ført i København i Stedet for i Skanør. De fremmede Skibe løb nu ind til den nye Hovedstad og ikke til de skaanske Havne. Byens dybe, rolige Havn blev en søgt Ankerplads. Skibene laa da ofte Vinteren over i København. I Kristoffer af Bayerns Stadsret for København af 14432) omtales Vinterleje som noget gan ske alm indeligt, men der staar, at »ingen Skib lægges til Vinterleje i for en Mands Dør«. Af Bestemmelserne i denne Stadsret fremgaar det ogsaa, at Byen havde ud viklet sig i Retning af at være Stabelstad.3) Naar fremme de Købmænd kom til Byen og udskibede deres Varer for at sælge, skulde de blive i Byen m indst en Maaned. Først da maatte de efter at have betalt Told sejle videre. Byen blev ogsaa Opmagasineringssted, idet man kunde føre Va rer med Skibe til København, og losse ud der for at vente *) Hugo Matthiessen: Middelalderlige Byer p. 133. 2) Københavns Diplomatarium I Nr. 127. 3) Stabelstad: By med Stabelret, d. v. s. Ret til at forlange, at Varer, der passerer gennem eller føres forbi Byen, skal oplægges der i kort Tid.
Made with FlippingBook