HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_III h5

6 8 Gudrun Nissen underskrev Forliget, endnu inden han havde faaet sin Stadfæstelse af Paven. Den 3. Februar 1417 skulde Dommen fældes, men Dommerne vilde ikke afgøre Sagen, rimeligvis fordi de gejstlige Dommere mente, at de verdslige Rigsraader stod paa Kongens Side. De skød da Afgørelsen over paa »12 velbaarne, sanddru, aldrende og bofaste Mænd i Sjæl­ land«,1) der bedre kunde vide, hvordan det var gaaet til med Byen efter Valdemar Atterdags Død. Denne Ken­ delse er sikkert ogsaa blevet afsagt, selv om Dokumentet er gaaet tabt, og er gaaet ud paa, at Kongen skulde liave Slottet i sit Værge, indtil Rigets Raad kunde fælde Dom i Sagen, thi den 19. Februar 1417 udtaler Kongen i et aa- bent Brev, at han har modtaget Københavns Slot og Hus i sit Værge af Biskop Jens Andersen Lodehat, indtil det bliver ham fradøm t efter Landets Lov af 12 af Rigets Raad, der skulde komme sammen til Mikkelsdag. I Dom ­ men af 3. Februar staar der intet om de 12 Rigsraader. Sagen trak dog stadig ud, da Biskop Jens vilde have Stri­ den indanket for en gejstlig Domstol. Kongen holdt fast ved, at Rigsraadet skulde afgøre Sagen. Dette lod han komme frem paa Sjællands Landsting den 26. Januar 1419, rimeligvis for at give Erhvervelsen et mere rets­ ligt Præg. Her sagde han, at han var villig til at tage den nye Ærkebiskop Peder Lykke med blandt Dommerne. Der faldt ingen endelig Afgørelse i Striden, da Rosk ilde­ bispen holdt fast ved sit, og da Ærkebiskoppen, der var Kongens Ven, holdt med ham. Resultatet blev, at Kø­ benhavn forblev i Kongens Besiddelse. Hvordan Byens Borgere stillede sig til denne Forandring, ved vi intet om. København bliver Danmarks Hovedstad. Fra det Øjeblik København kom ind under Kronen, udviklede den sig meget hurtigt til at blive det faste 1) Københavns Diplomatarium I Nr. 105.