HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_III h5
København under Erik af Pommern
67
København indlemmes under Kronen 1A17. Som ovenfor omtalt var det, som om Byen ikke rigtig kunde udvikle sig under B ispestolen. Men Kong Erik af Pommern, der havde en brændende Interesse for dansk Handelsliv, havde Blik for, hvad der laa gemt i Øresunds byen. Den gamle, stærke Bispeborg kunde desuden være ham en stor politisk Støtte. Derfor greb han Lejligheden til at sætte sig i Besiddelse af København, da Biskoppen i Roskilde Peder Jensen Lodehat døde den 19. Oktober 1416.1) Kongen hævdede, at han havde Ret til Borgen og Byen, da Biskop Niels af Roskilde efter Kong Valdemar Atterdags Død ikke havde haft København med Rette efter Landets Lov, men havde taget den med Vold. Da han truede med at tage alt, baade rørligt og urørligt Gods, som tilhørte Roskilde B ispestol og Kanniker, blev disse bange og gav ham Slottet i Forvaring »mod den kanoniske Ret«. Senere protesterede de, og der begynd te en lang Retstrætte om København. Kongens Ret var meget problematisk, men paa dette Tidspunkt stod Kon gemagten langt stærkere end Kirken, hvorfor han kunde føre sit Krav igennem . Den 8. November indgik man et Forlig, hvorefter Københavns Slot skulde overgives til en Biskop,, der sad i Rigets Raad, og som skulde holde det paa begge Parters Vegne, indtil Sagen kunde blive paa dømt af 12 Dommere, nem lig Ærkebiskoppen og 5 Præ later, udnævnt af B iskoppen af Roskilde, samt af Ridder Hr. Axel Pedersen og 5 Riddere og Svende af Rigets Raad, som Kongen skulde udnævne. Denne Overens komst skulde stadfæstes af den nye Roskildebisp. Til dette Embede udvalgtes den afdøde Biskops Brodersøn, Odenseprovsten Jens Andersen Lodehat, der var Kon gens Kansler. Han kunde ikke modsætte sig, var ogsaa som tidligere Kansler Kongen venligsindet, hvorfor han ') Danske Magazin V p. 71 f. 5*
Made with FlippingBook