HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_III h5

4 7 2 Georg Nørregaard Tagemoses B illigelse, og alt gik ved denne Lejlighed i bedste Forstaaelse. Om Ændringerne skulde der im idlertid holdes Af­ stemning paa Generalforsamling baade i Lavet og i Fag­ foreningen, og herved gik det saadan, at Fagforeningen forkastede dem. Dette skete den 10. November med den Motivering, at hvis Mestrene ønskede Ændringer i Pris­ kuranten, kunde de opsige den paa sædvanlig Maade med 3 Maaneders Varsel. For det Tilfæ lde, at det skulde komme til Opsigelse og nye Forhandlinger, fremsatte Svendene Krav om, at Stykprisen paa Spisebordben og- saa skulde gælde paa Bordben i Dusinvis. Alt dette hensatte Lindhard i et sandt Raseri. Kun som et Udslag af Tagemoses Træskhed kunde han forstaa det; men Tagemose frem førte sam tidig i »Social-Demo- kraten« Eksempler paa den Træskhed, hvormed Me­ strene søgte at overbevise Svendene i Spørgsmaalet om Sofabenene27). Lindhard klager i Lavsbogen: »Jeg er nu træt og ked af de vedvarende Forhandlinger med denne Person, som man i ingen Henseende kunde stole paa«. Han sammenkaldte da Lavet og foreslog Afholdelse af et Fællesmøde for Mestre og Svende, hvor han selv vilde holde et Foredrag med det Formaal at overbevise Sven­ dene om, hvilken slet Person de havde til Fører. Lavs­ medlemmerne var imidlertid mødt faatalligt og var lunkne, og Lindhard skriver nu, at hvis han havde kunnet for­ svare det overfor Lavet som Helhed, havde han nedlagt Oldermandsposten. Hvilken Modsætning til Puncheso l­ det den 6 . Juni! Ved selve Fæ llesmødet den 3. December mødte Me­ strene dog i et Antal af 70; men af Svendene kom ikke over 10. Fagforeningen havde stillet Vagt ved Indgangen, som forbød Svendene at gaa ind. Da de, som Foredraget 27) Social-Demokraten 11. 11. 1896.