HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_III h5

Drejernes Konflikt 1896 4 6 9 der grænser til det utrolige; det er øjensynligt, at den Stilling, han indtager blandt Arbejderne, gaar ham til Hovedet; men der hører jo heller ikke saa lidt til for en saa ung Dreng at bære den med Værdighed«. O lderman­ den ender med at beklage, at det gode Sammenhold blandt Arbejderne ikke finder sit Modstykke hos Ar­ bejdsgiverne, og han udbryder: »Det er klart, at hele Middelstanden inden føje Tid vil være opslugt af Social­ demokratiet«. Alt dette kan staa som Mønster paa de Tanker og Be­ skyldninger, Parterne fremavler mod hinanden under Arbejdskampe. Strejken forløb iøvrigt efter de bedste Forbilleder. Blandt Mestrene rundsendtes fortroligt »sor­ te Lister« indeholdende de strejkende Svendes Navn, Bopæl og Adresse23); Drejerlavet søgte Sympati og B i­ stand hos Snedkerlavet, og Lindhard optog en Avispole­ mik med Tagem ose24). A fslutningen paa Strejken blev hidført ved Paakendel- se af en Voldgiftsret, som blev nedsat den 24. Juli. Den bestod af 2 Mestre og 2 Svende, og den 30. Juli valgte den Herman Trier til Opmand. Lignende liberale P o li­ tikere som han blev ofte benyttet ved den Slags Lejlig­ heder takket være det Mellemstandpunkt, de indtog i so­ ciale Spørgsmaal. Trier forsøgte først at lempe et Kom­ promis igennem ved Forhandling; men Svendene vilde stadig ikke forhandle og krævede et Enten-eller. Saa sikre var de i deres Sag, at deres Medlemmer i Prisku­ rantudvalget udeblev, da Trier stævnede dem til Afhø­ ring den 7. August. Det kom heller ikke til at skade dem i første Omgang. Den 8 . August afgav Trier sin Kendelse, ledsaget af en udførlig Motivering. Desværre er Motiveringen tabt;

23) Social-Demokraten 19. 7. 1896. 24) Smst. 25. 7., 28. 7., 30. 7. 1896.