HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_III h5

3 2 Skat Arildsen men derimod, som Clausen saa smukt og træffende si­ ger, »det kraftige, selvtillidsfu lde Sving i den nationale Stemning, der vinder Styrke ved ethvert Foretagende, der fører ud over de snævre egoistiske Interesser til et højere liggende Fælles-Formaal« (1860) ,68) Karakteristik og Kritik af H. N. Clausens Syn paa Forholdet mellem Kunst og Kristendom. Vi ser altsaa, at H. N. Clausens praktiske Indsats til Kunstens Fremme bundede i et teoretisk Syn paa Kun­ sten. Saaledes som hans Kunstsyn foreligger, er det klart, at der ikke kan tales om nogen Kunstfilosofi eller B illedkunstens Æstetik. Han giver intet System, kun Aforismer, i deres Form dels Spekulationer indenfor Om- raadet Kristendom og Kunst, dels Ræsonnementer over Kunsten i national, pædagogisk og psykologisk Hen­ seende. Han var paa Kunstens Omraade Lægmanden, der, hvis vi tør tage ham paa Ordet, søgte at underordne sig den Sagkyndige, Kunstneren, hvor denne alene var beføjet til at dømme. Hvor han udtaler sig om Kunst, rø­ ber han den samme sunde Dømmekraft, som vi kender fra hans øvrige, vidtforgrenede V irksomhed i Tale og Skrift. Hans Domme er som Regel klare i Formu lerin ­ gen og træffende i Indhold; reelt ligger deres Styrke i Bredden, deres Mangel i Dybden og ofte tillige i Begrun­ delsen. Hans Syn paa Forholdet mellem Kristendom og Kunst har vel ingen Værdi teologisk set, men derimod nogen Værdi i psykologisk-biografisk Henseende. Det v i­ ser nem lig, hvorfor han som protestantisk Kristen og Teolog kunde og vilde ofre Kunsten saa megen Tid og 68) ib. 753—54.