HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_III h5
Nogle københavnske Segl 4 4 7 Kollegiernes segl indeholder i reglen rigsvaabnet, under tiden med forskellige attributer, saaledes har rentekam meret to korslagte nøgler, paa samme maade har den kgl. kreditkasses direktion landbrugets symboler, aks, le, spade og rive, og i Hof- og stadsrettens samt i Køben havns forligelseskomm issions segl findes fasces, liktorer- nes stokkeknippe med øksen; eet kollegium danner dog en undtagelse, nemlig missionskollegiet, der i sit segl har en missionær, der prædiker for de knælende indfødte; bag ham ses en fregat og et af koloniforterne med et mægtig! splitflag. Som et enkelt exempel fra en noget senere tid er med taget Nordsjællandske Jernbaners segl, S. 445. Nordsjæl landske Jernbaner aabnede driften 1864, men seglets type er ældre, fra de allerførste jernbaners tid, og viser en nøjagtig gengivelse af et af de første lokomotiver, fra før man gik over til det mere heraldiske vingehjul som jern banens symbol. Seglet er klart og tydeligt skaaret. De her gengivne segl viser, at signetskærernes forbil leder ikke har været af heraldisk art, men at de snarere er medaillerne, hvoraf der netop i det 18. aarhundrede frembragtes udmærkede ting. I toldkammerseglet er Kø benhavns taarne sikkert komponeret sammen, med det højeste taarn, Vor Frues, i midten og de andre forskudt og trængt sammen for at passe ind i den snævre ramme, men alle let kendelige, og uden at illusionen er gaaet tabt. Saadanne byprospekter er meget almindelige i den sam tidige medaillekunst, f. ex. i den store nordiske krigs sejrs- medailler i anledning af Stades, Tønningens og Stral- sunds erobring.5) Noget bestemt forbillede lader sig vel næppe paavise, omend ogsaa Københavns taarne findes i medailler som i den, Chr. Wermuth skar til minde om 5) Georg Galster: Danske og norske Medailler og Jetons 1533-1788, nr. 360-63, p. 214-15. (Khvn. 1936).
Made with FlippingBook