HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_III h5

4 4 6 S. P. Skov her nævnte findes der flere segl, hvori topografiske be­ standdele indgaar; saaledes har Københavns stadshaupt- mandskabs segl under Frederik VI kongens kronede nav­ netræk paa en baggrund af en bastion og to ubestemme­ lige taarne, medens Holmens equipagemester under Chri­ stian VIII har kongens navn flankeret af en fregat og Holmens gamle mastekran. Det 18. aarhundredes kunst yndede allegorien, hvad der ogsaa mærkes i seglene. Et helt tableau er fremstillet i Det borgerlige Laane- og Livrenteselskabs segl fra 1795, S. 445, hvor — under Jehovas øje i skyen — en mand og en kvinde kranser en le, der knejser over neg og aks, mens børn leger under et gammelt træ; det skal illustrere ind­ skriften: Ungdoms Sæd - Alderdoms Høst. Langt mere let­ fattelig er allegorien i overformynderiets segl, hvor op­ sparingen er symboliseret i flittige bier, der samler for- raad hjem i kuben. Som en illustration til den florisante handelsperiode gengives her Københavns groshandleres segl. Det inde­ holder en symbolsk opstilling med en søjle kronet af fri­ hedens frygiske hue flankeret af et skibsanker og et over­ flødighedshorn, mens et fuldrigget handelsskib viser, at rigdommene førtes hid over havene. Kunstnerisk mindre vellykket er brand- og vandkom­ missionens segl, men det rummer et ganske morsomt genrebillede. Man ser en brandsprøjte betjent af fire mand forsøge at slukke ilden i et brændende hus, mens en brandmajor til hest og med dragen sabel dirigerer arbej­ det, og forneden kommer en rytter jagende paa en hest forspændt en slæde med en vandtønde. Brand- og vand­ kommissionen var oprettet 1714,4) og seglet stammer sik­ kert fra dens første tid. 4) Arthur G. Hassø: Københavns Brandvæsens Historie, p. 88. (Ivhvn. 1931). f

Made with