HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_III h5

Erik af Pommerns Erhvervelse af København 1417 3 Q 1 Omtale af et Kongebrev og Fremstillingen af Valdemar som Roskildekirkens egentlige Velgører er imidlertid for m istænkelig til, at der kan fæstes større Lid til den55), særlig da begge Dele, som det ligefrem siges, stammer fra det Paven forelagte Andragende, og de fremkommer paa en Tid (under Striden med Jens Grand), hvor Kirken har haft Grund til at sikre sig bedst muligt. Omtalen af et Kongebrev i denne Bulle indeholder derimod uden Tvivl Forklaringen af, at Roskildekirken, da den i Be­ gyndelsen af 1417 rustede sig til den da forestaaende Retssag ved at lade en Række ældre Breve vidimere, netop blandt Stadfæstelsesbullerne udvalgte Bullen af 1299, men forbigik alle de andre. Det var ogsaa en Svaghed ved Kirkens Stilling, at Valdemar Atterdag gennem hele sin Regeringstid havde haft København i sin Besiddelse paa lovlig Maade i Hen­ hold til Aftaler med Biskopperne, og uden at det af alle disse Aftaler tilstrækkelig klart fremgik, naar Besiddel­ sen skulde høre op igen, eller om Byen overhovedet skulde gives tilbage. Herom kan henvises til, hvad der ovenfor S. 286— 88 er bemærket om de nævnte Aftaler. De hjemlede utvivlsom t ikke Kongen Ejendomsret, men naar Kirken skulde godtgøre sin Ret til igen at komme i Besiddelse af København, kunde de være generende nok, hvis de alle blev frem lagte. Nogen Fare herfor har der vel im idlertid ikke været, da Kongen kun var i Be­ siddelse af Biskop Henrik Gertsens Brev af 1250, der ganske vist ikke indeholdt noget om T ilbageleverings­ pligt, men dog paa den anden Side kun lød paa Bispens Levetid og først kom til at staa i det rette Lys ved at ses paa Baggrund af det sidste af de to Breve af 1341 (det, der manglede enhver Tidsbegrænsning), hvilket Kirken 55) H. U. Ramsing mener i Modsætning hertil, at det er utvivl­ somt, at der i 1299 eksisterede Breve af Valdemar, Hist. Meddelel­ ser om København 1, VI, 486.