HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_III h5

Erik af Pommerns Erhvervelse af København 1417 2 9 9 han tilbød at pleje Biskoppen og Kapitlet Ret om Kø­ benhavn efter Landslov for Rigsraadet, paa den Tid, Biskoppen maatte bestemme, hvortil Biskoppen, der var til Stede, svarede, at hvis Kongen vilde sammenkalde alle B iskopperne paa Sjælland, vilde han af dem hænde, hvad Ret var om København. Og en Maaned senere, den 26. Febr. bevidnede Ærkebiskoppen, at Kongen ved et Møde i Graabrødrekloster i København havde gentaget sit Tilbud overfor Biskop Jens, men* aabenbart uden at denne havde modtaget det52). Baade Kongen og Biskoppen havde altsaa nu skiftet Standpunkt med Hensyn til Domstolens Sammensæt­ ning. Kongen vilde simpelthen have Sagen bragt for Rigsraadet, medens Biskoppen vilde have den paadømt af en rent gejstlig Domstol, vel ikke af den kirkelige In­ stans, som var nærmest til at dømme i en Sag, i hvilken han var Part, nem lig Ærkebiskoppen, men af en Dom ­ stol, bestaaende af hele det danske Episkopat. I B iskop­ pens Standpunkt laa sikkert tillige, at Sagen skulde paa­ dømmes efter kanonisk Ret og ikke efter dansk Ret. B iskoppen har aabenbart indset, at en Afgørelse efter dansk Ret, særlig naar den skulde træffes af en Dom ­ stol med et stærkt verdsligt Element, ikke levnede ham meget Haab om Sejr. Den kanon iske Rets principielle Forhud mod Afhæn­ delse (og langvarig Brugsoverdragelse) af Kirkens faste Ejendomme vilde veje til overfor en kirkelig, men ikke overfor en verdslig Domstol, og det samme gjaldt om Coelestin IIFs ovenfor omtalte Bulle af 1193, der specielt forbød Roskildebisperne at afhænde København. Kongen var nu i Henhold til Dommen af 3. Febr. 1417 i fuldt lovlig Besiddelse af Slottet og Byen og havde de her­ af følgende processuelle Fordele under en eventuel Rets­ 52) Kbhvns. Dipl. I, S. 147.