HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_III h5

2 9 8 Poul Johs. Jørgensen har været fuldt enig i Brevets Indhold, haves dog ikke. Medens Forliget af 8. Nov., skønt ogsaa udfærdiget af Kongen alene, fik Karakteren af en virkelig Overens­ komst ved at være beseglet af begge Parter, der ogsaa skulde have hver sit Eksemplar af det, begrundede Bre­ vet af 19. Febr. kun en Forpligtelse for Kongen, jfr. sær­ lig i Slutningen »Alle disse forskrevne Stykker og Ar­ tikler og hvert særdeles stadige og faste at holde vil- kaare vi os og vore Efterkommere«, og Brevet er ogsaa kun beseglet af Kongen selv og — som Vidner — af et større Antal gejstlige og verdslige Herrer, derimod ikke af Biskoppen, af hvem der heller ikke haves noget Mod­ brev. Kongens Brev indeholder vel snarest et Forlig, mæglet af de som Vidner optrædende Herrer og mu lig­ vis andre Medlemmer af Rigsraadet, og det rimeligste er vel, at Biskoppen oprindelig er gaaet med til dette Forlig (han har jo i hvert Fald modtaget Brevet, som er bevaret gennem hans Arkiv), men han har i saa Fald senere fortrudt det. Saa meget er nem lig givet, at den i Brevet omtalte Domstol aldrig kom til at træde i Funktion. Dommen skulde have været afsagt senest i Begyndelsen af 141850), men maaske paa Grund af Biskoppens Rejse til Rom for at søge pavelig Stadfæstelse paa sit Valg var det endnu ikke sket et helt Aar senere, og to Breve fra den­ ne Tid viser, at der nu var opstaaet Uenighed om Dom ­ stolens Sammensætning. Fra 1. Febr. 1419 haves et T ingsvidne af Sjællands Landsting51), hvoraf ses, at Kongen denne Dag paa Tinge lod læse et Brev, i hvilket 50) Den 7. Jan. 1418 erhvervede Kongen en Vidisse af Dommen af 3. Febr. 1417 (Kbhvns. Dipi. I, S. 145— 16, hvor der aabenbart i Overskriften skal staa Nr. 105 i Stedet for Nr. 104). Maaske bar der da virkelig været Tale om at behandle Sagen til den aftalte Tid. 51) Kbhvns. Dipi. I, S. 146—47, hvor Dateringen er urigtig, se Re- pert. dipi. 1. Række, Nr. 5748.