HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_III h5

2 9 6 Poul Johs. Jørgensen lertid tiltraadte nye Biskop, der da, alt efter Sagens Udfald, enten selv skulde beholde det eller overgive det til Kongen. Paa denne Maade blev ikke blot den uparti­ ske Mellemmand og Provsten dækkede mod ethvert Ansvar, som kunde tænkes gjort gældende mod dem af deres respektive Fuldmagtsgivere, hvis de afleverede Slottet direkte til den af Parterne, som sejrede i Stri­ den, men den sejrende Part opnaaede ogsaa, at hans fremtidige Besiddelse af Slottet blev i enhver Henseende uangribelig. Om Nævningekendelsen blev afsagt, ved man ikke sikkert, men der er ingen Grund til at betvivle det47). Det eneste, der kunde tænkes at have voldt Vanskelighed, var Udtagelsen af Nævningerne, om hvilken Dommen ikke havde fastsat noget. Analogien fra Retsbogernes Regler maatte nærmest føre til, at Domstolen selv ud­ pegede dem, men det er ogsaa tænkeligt, at Parterne er enedes om Nævningerne, saaledes som det synes at være sket i en Sag, der 1327—28 behandledes paa Sjæl­ lands Landsting48). Nævningerne maa have fundet Kongens Paastand om Biskop N iels’ Erhvervelse af København begrundet og have givet ham Medhold, og baade deres Behandling af Sagen og Kongens derefter følgende Indsættelse i Besiddelsen maa være forløbet hurtigt, thi allerede den 19. Febr., kun godt 14 Dage efter Dommen, udsteder Kongen et Brev49), hvori han tilstaar, at han har faaet 47)Traditionen mente ogsaa i en langt senere Tid at vide, at der i sin Tid var gaaet et Nævn mellem Kronen og Kirken om Køben­ havns Slot, og at Nævnet havde svoret Kronen Slottet til, jfr. Tings­ vidne af Sjællands Landsting 22. Jan. 1494 (Kbhvns. Dipi. I, S. 227—28). 48) Dipi. Svecanum IV, 22 og 46: Parterne fæstede Nævnet: fir- maverunt denom inationem quæ dicitur Landsnæfnd, hvorefter fø l­ ger Na nene paa de 12 Nævninger. 40) Kbhvns. Dipi. I, S. 144—45.