HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_III h5
Erik af Pommerns Erhvervelse af København 1417 2 9 5 Værge. Det var dog egentlig Domstolens Sag at fastslaa Retsfølgen af Bevisførelsen, hvad vel ogsaa som Regel skete, men det kunde efter Omstændighederne være sket paa Forhaand, idet der straks var blevet afsagt en Dom, som angav, hvad der skulde indtræde, naar Næv ningerne gav henholdsvis den ene eller anden Part Med hold. Saaledes var Forholdet netop i Sagen om Køben havn, hvor Voldgiftsdommerne efter at have henvist et bestemt Spørgsmaal til Nævninger til Slut udtalte, at den, som de tolv Nævninger svor og dømte til at have København i Værge, den dømte Dommerne til at have Byen i Værge, indtil den afvandtes ham med Landslov. Retsbogerne angav ikke, 0111 Følgerne af en Nævninge kendelse, der erklærede en vis Besiddelse for Ranshævd, blot var, at den, der havde m istet Besiddelsen, med Hensyn til Bevisretten skulde være stillet, som 0111 han endnu havde den, eller 0111 han under alle Omstændig heder skulde genindsættes i Besiddelsen, men med For behold af en senere Afgørelse af Spørgsmaalet 0111 Ejendomsretten. Det første var vistnok snarest Reglen, men i det foreliggende T ilfæ lde havde Parterne i For liget af 8. Nov. udtrykkeligt aftalt, at ingen af dem skulde være Besidder, medens Domstolen var i Virk somhed, men havde samtidig fastsat, at den Part, der sejrede, straks skulde have København overgivet. Den Fremgangsmaade, der herved skulde anvendes, var og saa nøjagtigt fastlagt i Forliget. Uanset hvilket Udfald Sagen fik, skulde Kongen først tilbagekalde den Fu ld magt, Tro og Slotsbefaling, som han havde givet den Biskop af Rigsraadet, hvem Slottet m idlertidigt var betroet, og overføre den til Provst Christiern, der vel ogsaa — hvad dog ikke udtrykkeligt siges — skulde tilbagekalde sin Fuldmagt, saa at han blev stillet gan ske, som han var ved Biskop Peder Jensens Død, og derefter skulde Provsten give Slottet fra sig til den im id
Made with FlippingBook