HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_III h5

2 9 0 Poul Johs. Jørgensen at protestere derimod, hvad hun iøvrigt ikke straks hav­ de nogen formel Kompetence til, var Paastanden rime­ ligvis fuldt berettiget, naar henses til den ovenfor om ­ talte politiske Situation, der forelaa efter Valdemar At- terdags Død. Derimod er det meget tvivlsom t, om B i­ skoppen og Kapitlet har kunnet dokumentere et posi­ tivt Samtykke fra Dronningens Side til, at Biskop Niels tog København i Besiddelse, eller en positiv Godken­ delse af, at han havde gjort det. Selv om det er muligt, at der er blevet udstedt flere Breve til B iskoppen an- gaaende København end de nu kendte38), synes det sik ­ kert, at Kirken ikke i 1417 har raadet over andre Breve, der kunde influere paa Bedømmelsen af, hvad der skete i 1375, end det allerede oftere berørte Brev af 7. Dec. d. A.39), og dette kunde ikke være den til nogen større Nytte. Ved Brevet af 1375 skænkede Margrethe Roskilde B i­ spestol og Kirke Næbbe Slot og gav dem Pant i to sjæl­ landske Herreder og Kongens tre Fjerdedele af Roskilde By for 3000 Mark Sølv, til Erstatning for det Tab, de havde lidt, dels ved at Kong Valdemar havde haft Byen København i sin Besiddelse og oppebaaret Indtægterne af den, dels ved at Københavns Slot var blevet ødelagt under Krigen, og dels endelig ved at forskellige E jen ­ domme og Guld- og Sølvkalke, som tilhørte B ispestolen eller Kirken eller andre Kirker eller Klostre paa Sjæl­ land, var blevet overladt Kongen til Pantsættelse i Kro­ nens Interesse. Dette Brev forudsatte vel, at København nu igen var i Roskildebispens Besiddelse, og kunde vel ogsaa siges at vise, at Dronningen havde affundet sig med denne Kendsgerning og ikke vilde rejse nogen Ind­ vending imod den, men andet og mere laa der strengt taget ikke i Brevet. Ligesom det ikke paa nogen Maade 38) Se ndf. S. 292—93. 39) Kbhvns. Dipl. I, S. 114— 16.