HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_III h5

2 8 6 Poul Johs. Jørgensen Rette efter Landslov efter Kong Valdemars Død«, og den siden Afslutningen af Forliget valgte nye Biskop, Jens Andersen Lodehat, og Domkapitlet paastod lige modsat, at Biskop Niels efter Kong Valdemars Død hav­ de faaet København ined Rette, hvorfor B iskoppen nu burde have den i Værge. Afgørende for, hvem der foreløbig skulde have Kø­ benhavn i sin Besiddelse, var altsaa efter begge Parters Mening Begivenhederne ved Valdemar Atterdags Død, og det fremgaar af Voldgiftsdommens Konklusion, som vil blive nærmere omtalt nedenfor, at Uenigheden paa dette Punkt drejede sig om, hvorvidt den daværende Biskop i Roskilde, Niels Jakobsen Ulfeldt, med Magt og derfor med Urette havde sat sig i Besiddelse af Byen eller ikke. Kongen hævdede det første, og hans Stand­ punkt var altsaa i Virkeligheden det, at Roskildebispens Besiddelse af København i Tiden efter Valdemar Atter­ dags Død 1375 havde været Ranshævd. Dommen oplyser desværre ikke noget om, hvorledes Parterne begrundede deres Paastande. Kongen kunde henvise til, at Valdemar Atterdag gennem hele sin Re­ geringstid formentlig havde været i lovlig Besiddelse af København, idet hans Besiddelse havde kunnet støtte sig til Aftaler med Roskildebispen. Biskop Jens Nyborg' havde den 6. Jan. 1341 uden Vederlag overladt Kongen Slottet og Byen for Tiden indtil den 6. December næste Aar med T ilføjelse af, at de derefter skulde tilbagegives til Biskoppen28). Denne Aftale var im idlertid blevet æn­ dret allerede inden den 15. Juni s. A., da der erhverve­ des en Vidisse af en ny Aftale29). Ved denne overlod Kongen Biskoppen Søborg Slot og fem Herreder i Nord­ sjælland som »Vederlag og fastere Borgen«30) for Køben­

28) Kbhvns. Diplom. I, S. 76—78. 29) Kbhvns. Diplom. I, S. 78—81. 30) in recompensam et cautionem firmiorem.