HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_III h5

Erik af Pommeras Erhvervelse af København 1417 2 8 5 maalet om, hvem der foreløbig skulde have København i sin Besiddelse og staa som Besidder, naar Spørgsmaa- let om Ejendomsretten senere toges op. Den danske Ret kendte jo ogsaa en præliminær Afgørelse af Besiddelses- spørgsmaalet, naar det var omtvistet, hvem der var Be­ sidder, eller om den, der faktisk var det, havde en saa- dan Besiddelse, at den gav ham Ret til at afgøre Ejen- domsspørgsmaalet med Edsbevis, og det er derfor mu­ ligt, at man trods Ordene i Forliget straks fra først af fra begge Sider har været klar over, at det, Domstolen skulde beskæftige sig med, kun var Retten til at være Besidder af København. Herfor taler navnlig, at efter Forliget ingen af Parterne, indtil Domstolen traf sin Afgørelse, skulde være Besidder, idet Københavns Slot saa længe skulde overgives til en upartisk Trediemand, thi paa denne Maade kom man til at savne det Krite­ rium, hvorefter Bevisrollerne skulde fordeles under en Proces om Ejendomsretten. Den Mulighed foreligger dog ogsaa, at Kongen, der maaske med Rimelighed kun ­ de mene, at han havde bedre Kort paa Haanden, naar det blot gjaldt at blive indsat som Besidder med Forbe­ hold af en senere Prøvelse af Ejendomsretten, end naar selve Spørgsmaalet om! denne rulledes op, ved Affattelsen af Forliget med Vilje har tilsløret den Vej, han vilde gaa, saa at hans Planer først er traadt frem under Procedu­ ren for Domstolen. Voldgiftsdom stolen afsagde sin Dom den 3. Febr. 14172'), og det fremgaar klart af denne, at der kun blev procederet om og kun truffet Afgørelse om, hvilken Part der indtil videre skulde have Besiddelsen af Køben­ havn. Kongen procederede paa, at han havde Ret til at have Byen i Værge, d. v. s. i sin Besiddelse, »fordi B i­ skop Niels, fordum i Roskilde Biskop, fik den ej med 27) Kbhvns. Diplom. I, S. 142—43.