HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_III h5

186 Björn K. P orolfsson sejret, hvad hørkræmmerne tilskrev kompagniets indfly­ delse hos rentekammeret, men igennem dette blev sagen afgjort som vedrørende Islandsk kompagni, da den island­ ske handel sorterede under rentekammeret, mens hørkræm­ merne havde foretrukket at faa sagen afgjort gennem kan­ celliet, siden de ikke kunde opnaa en afgørelse ved dom­ stolene. Antagelig er den kgl. resolution faldet, inden ski­ bene kom tilbage fra Island til København i efteraaret 1735. Det er ikke meningen her at skrive 0111 kompagniets handel paa Island i det hele taget. Kun et par enkeltheder skal berøres. Allerede ved sin stiftelse har kompagniet sat sig for at afskaffe den saakaldte føring, hvorved forstaas gods, som ikke blot de farende købmænd, kaptajner og styrmænd samt andre overordnede paa skibene, men endog matroser og drenge havde lov til fragtfrit at medtage i handelsøje­ med. Dette var en stor herlighed for de sejlende, som her­ ved endog kunde blive farlige konkurrenter for rederne, og man forstaar, at disse ofte ikke syntes om føringerne, men de havde gammel hævd paa sig og lod sig meget vanskelig afskaffe. Under den danske monopolhandel paa Island hav­ de føring stadig været i brug, skønt allerede i 1620, paa da­ værende Islandsk kompagnis begæring, forbudt ved et kon­ gebrev, hvilket forhud paany blev indskærpet i 1646. Til Island medtog man vel hovedsagelig brændevin og tohak som føring, men med returskibene fra Island bestod han­ delsfolkenes og skibsfolkenes føringer af al slags islandsk vare. De separate forpagtere maatte ofte indrømme deres folk betydelige føringer, men kompagniet traf allerede i januar 1733 (efter hvad der staar i dets deliberationsproto- kol) den ordning med de farende købmænd, at disse skulde sejle for en vis aarlig løn i rede penge, uden føring, og det ser ud til, at de øvrige handelsbetjente er gaaet ind paa sam­ me ordning, samtidig med at saavel købmændene som de underordnede handelsfolk fik deres løn forhøjet, mens skip